Dollargrin og komikerkrig: Han er den rigeste
Det kan efterhånden ikke komme bag på nogen, at der er gode penge i gode vittigheder. Hvert år kan Danmarks sjoveste mænd fremvise flotte regnskaber efter endnu et år med latter.
Hvem man synes, cracker de sjoveste jokes er naturligvis en smagssag, men det er ikke alle, der kradser lige mange millioner ind på at massere danskernes lattermuskler.
Det er heller ikke alle, der gemmer lige mange millioner til dårlige tider på kistebunden. SE og HØR giver dig her et overblik over, hvem der tjener mest i dansk komik.
”Tæt på sandheden”-ankermand Jonatan Spang tjener rigelig med penge. Ifølge det seneste regnskab for hos selskab Small Shoes P/S har komikeren tjent 7.286.459 kr. Til gengæld har han udbetalt 6.667.229 kroner i løn til firmaet 16 ansatte.
Tilbage på kistebunden ligger 1.755.176 kr.
Hele Danmarks yndlingsklovn med det borgerlige navn Frank Hvam er muligvis ikke helt så succesrig og heldig, som sin makker i tv-serien "Klovn", men i det virkelige liv, kører det meget godt for den sjove jyde.
Frank Hvam har således 9.344.311 kr. stående i sit anpartsselskab med navnet KVABS.
”Klovn”-aktuelle Casper Christensen har tjent masser af penge gennem sin lange karriere. Han har til gengæld også kastet formuer er boliger.
Men komikeren er ifølge hans selskab BabyRhum ApS’ seneste regnskab god for 12.496.653 kr.
Anders Matthesen er her der og alle vegne. Når han ikke laver one man shows, producerer han podcast, laver tegneserier, laver tegneserier om til film og spiller skuespil.
Multitalentet smitter da også af på pengepungen, for formuen i firmaet Anders Matthesen Production ApS, som dog 100 pct. er ejet af fru Cemille, mens komikeren selv er direktør, tegner sig for hele 18.816.307 kr.
På en suveræn, men ikke overraskende førsteplads ligger Mick Øgendahl, hvis stabler af guldmønter slår de andre komikeres med kilometer.
For trods et dårligt år med et underskud på to millioner, som må siges at være et greb i lommen for den her sjove fyr fra Falster, er han stadig mangemillionær.
Pengetanken rummer intet mindre end 46.484.155 kr.