Don Ø i angreb på Katherine Diez: "Hun gør det for pengene"
LÆS OGSÅ: Katherine Diez stryger direkte til tops
Det er næppe gået mange næser forbi, at den tidligere litteraturskribent Katherine Diez har udgivet en bog, hvor hun åbner sit hjerte og deler intime detaljer fra tidligere forhold og barndommen.
Til trods for, at bogen er strøget til tops hos Danmarks første og største onlineboghandel Saxo, er det ikke alle, der vil have fingrene i tiden mest omtalte bog.
Den tidligere FCK-boss Flemming Østergaard kunne aldrig nogensinde drømme om, at hverken læse eller købe bogen. Det skriver han i et opslag på sin Facebook-profil.
"Det interesserer mig ikke det mindste," skriver han i opslaget og fortsætter:
"Det virker åbenlyst, at hun gør det for pengene. Forlaget og hendes rådgivere har helt sikkert gjort hende opmærksom på de økonomiske muligheder."
I opslaget sender Don Ø også en stikpille afsted til Adam Price og Dan Jørgensen, der også bliver nævnt i bogen.
"De er ikke teenagere længere, og de har bevidst indgået et forhold med alle de konsekvenser, det kan medføre. Hvis deres dømmekraft har svigtet over for Diez, er det deres egen sag. De ligger, som de har redt."
Selvom salgstallene er høje, tvivler Don Ø på, at bogen vil få stor succes. Han kalder den dog en gave til pressen og sammenligner Diez-dramaet med det turbulente forhold mellem Janni og Karsten Ree.
"Hvad fik mig til at skrive dette, når det egentlig fylder nul procent af min hverdag? Fordi jeg ryster på hovedet over voksne menneskers handlinger og den evige fascination af folks privatliv," skriver han slutvis.