Kendte27. februar 2023

DR bekræfter Melodi Grand Prix-løgn: Reiley er IKKE 20 år

Seerne har fået en alder at vide, læserne en anden, og nu viser det sig, at den færøske vinder Reiley er en helt tredje alder
20, 22...nååh nej, 25.
20, 22...nååh nej, 25.
 Foto: Mikael Rieck

Tidligere på måneden løb den 20-årige Reiley med sejren i det danske Melodi Grand Prix med sin sang “Breaking my heart”.

Danskerne havde rockmusikeren Nicklas Sonne som favorit, men juryen mente, at det var den færøske sanger, der skulle repræsentere Danmark til Eurovision Song Contest i Liverpool til maj.

Nu viser det sig dog, at DR har løjet om årets vinder. For i starten blev den unge mand præsenteret som 20-årig, men efter et stykke tid var hans alder ikke at finde på deres hjemmeside mere. Nu bekræfter DR, at han i virkeligheden er 25. Hvilket de også har skrevet på deres hjemmeside.

Efterfølgende har der været stor mystisk omkring, hvor gammel Reiley - der bærer det borgerlige navn Rani Petersen - i virkeligheden er.

Glæden var naturligvis stor, da sejren kom i hus.
Glæden var naturligvis stor, da sejren kom i hus.
 Foto: Mikael Rieck

Den rigtige Peter Pan

I interviews er den unge mand "kommet til" at sige, han var 22 i stedet for 20 år, og da B.T. spurgte ind til den mystiske alder, forklarede han, at han er ligesom Peter Pan, der aldrig bliver voksen.

Men hvor gammel er Reiley så? Og har DR bevidst løjet om hans alder?

Googler man TikTok-stjernen med de 10 millioner følgere, står der på Wikipedia, at han er født i den 24. november 1997, hvilket gør ham noget ældre end 20 år.

Reiley
 Foto: Mikael Rieck

Man skal selvfølgelig huske på, at du ikke kan tro på alt, hvad der står på Wikipedia, men der er også andre steder, hvor tvivlen omkring de 20 år lever i bedste velgående.

"X Factor" og et kørekort

Færøske medier har tidligere skrevet artikler om superstjernne. For eksempel da han i 2017 stillede op i den engelske udgave af “X Factor”. Dengang var han ifølge medierne 19 år gammel.

SE og HØR har forsøgt at kontakte færøske medier for at få bekræftet hans alder, men de er ikke vendt tilbage.

Endnu større bliver mystikken, hvis man går ned i et rabbit-hole i jagten på sangerens alder. Hvis man gerne vil holde noget skjult, skal man huske på, at fjerne sine digitale fodspor.

For er det måske et billede af en ung Reiley til en køreprøve, der fælder hans løgn i første omgang?

En lokal køreskole delte i 2015 et billede på Facebook af en ung Rani, der sad på førersædet med et midlertidigt kørekort i hånden og en tommel op.

– I dag ønsker vi Rana (Rani, red.) Petersen hjerteligt tillykke med den 18 års fødselsdag og ikke mindst med kørekortet.

Det billede er delt den 24. november 2015, hvilket er samme dato, der er oplyst på Wikipedia.

På det midlertidige kørekort kan man også se, at førerens fødselsdag er den .. ja, du gættede rigtigt, 24. november 1997.

En ung Rani i Tórshavn, der lige har fået sit kørekort, afslører ham og DR i en løgn omkring den 25-årige sanger. 
En ung Rani i Tórshavn, der lige har fået sit kørekort, afslører ham og DR i en løgn omkring den 25-årige sanger.
 Foto: Facebook

Derfor kan man nemt regne sig frem til, at K-popstjernen har løjet for danskerne om sin alder.

SE og HØR har forsøgt at kontakte køreskolen for at få bekræftet, at det er den rigtige Reiley, men de er på nuværende tidspunkt ikke vendt tilbage.

Nogen, der dog kan bekræfte, at Reiley i dag ER 25 år, er DR, der dog i første omgang selv skrev, at den færøske Melodi Grand Prix-vinder var 20, indtil de slettede alderen på den falske Peter Pan.

– DR er bekendt med Reileys alder.

– Det er Reileys egen sag at tale om sin alder. DR blander sig ikke i hans narrativ og kan derfor heller ikke stille op til telefoninterview om det, skriver kommunikationsrådgiver Cecilie Vittrup Flensborg fra DR i en mail til SE og HØR og afviser et interview.

Mediekoncernen bliver ved med at fortælle, at mystikken om Reileys alder er en del af hans narrativ, og de derfor ikke vil udtale sig om hans alder.

Adspurgt til om DR har rettet i den oprindelig præsentation af Reiley, så de ikke nævner alder, svarer de ikke på.

Dog kan de til sidst bekræfte, at Reiley er noget ældre, end han gerne vil have verden til at tro.

– Der har altid floreret mystik omkring Reileys alder. Label bekræfter nu, at han er 25 år, skriver Cecilie Vittrup i den sidste mail til SE og HØR.

SE og HØR har også spurgt DR, om de altid har været bevidst om sangerens rigtige alder og har løjet bevidst, eller om de også troede, han var 20 år til at starte med. Det har de ikke svaret på efter gentagende forsøg.

Sponsoreret indhold