Kendte12. juni 2023 (opd. 12. juni 2023)

DR-profiler går til generaldirektøren: - Erklær undtagelsestilstand

Tørken er over os, og El Niño er lige om hjørnet og spås til at blive mere ekstrem end nogensinde før. Det har fået flere DR-profiler til at råbe deres øverste chef, Maria Rørbye Rønn, op
DR-profiler som Iben Maria Zeuthen, Sara Bro og Anna Lin forsøger lige nu at råbe DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn op.
DR-profiler som Iben Maria Zeuthen, Sara Bro og Anna Lin forsøger lige nu at råbe DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn op.
 Foto: Ritzau Scanpix, Aller Media

LÆS OGSÅ: Anna Lin i ordkrig med med ugeblad

Sommeren er over os, og det betyder ikke længere bare tæer i blødt græs. For plænerne er svedne, og tørken en realitet.

I går meldte DMI om historisk tørke. Kloden lider med andre ord, og fremtidsudsigterne er ildevarslende.

Det har fået flere DR-profiler med Iben Maria Zeuthen i spidsen til at gå DR’s generalsekretær Maria Rørbye Rønn med en helt klar bøn: Ryd sendefladen og erklær undtagelsestilstand.

Det var radiovært Iben Maria Zeuthen, som i formiddag skred til handling, da hun sendte nedenstående besked til sin øverste chef og postede den i et opslag.

- Jeg synes, at DR bør gå forrest og erklære en form for undtagelsestilstand. Rydde sendefladerne. Lægge et samlet fokus, lyder Zeuthens opråb blandet andet.

- Hvis hele tv-kanaler og mediehuse kan gå forrest mod mobning og indsamling til cancer/Danmarksindsamlingen mv., bør vi i den grad også gå forrest med dette. Det vil vi være stolte af for eftertiden.

På otte timer har godt 2.300 liket, og andre har fulgt Zeuthens eksempel – kendte som ukendte har således sendt stribevis af lignende opfordringer afsted til generalsekretæren.

Nogle af dem er DR-kollegerne Anna Lin, Sara Bro og Mette Bluhme Rieck.

Anna Lin sætter i forvejen fokus på klimaet og alle de gode ting, vi som forbrugere kan være med til at drage omsorg for moder jord i DR-programmet ”Den grønne optur”. Men hendes idéskuffe er fuld af flere gode klimarelaterede emner, skriver hun blandt andet i sin mail til Rønn.

Det samme er Sara Bros skrivebordsskuffe, men radioværten har tidligere mødt modstand, når hun har pitchet klimarelevante idéer ind til sine chefer i Danmarks Radio. For det gider folk ikke lytte til, har meldingen lydt.

- Men jeg tror på, at vi har de folk, der skal til for at opfinde de programmer, der kan gøre en forskel, så jeg håber, du vil lytte til os, slutter hun sin mail til generaldirektøren.

I en story opfordrer Zeuthen, som for nylig opsagde sin stilling i DR i klimaets navn, sine kolleger i branchen, værter og folk med indflydelse til at skrive til sin øverste chef med samme forslag og har lavet hashtagget rydfladenforklimaet.

SE og HØR arbejder på at få en kommentar fra Iben Maria Zeuthen og Maria Rørbye Rønn.

Sponsoreret indhold