Kendte17. april 2020

DR-vært Mark Stokholm: - Det var upassende

Da Mark Stokholm torsdag aften var vært på ”Aftenshowet” kom at til at gøre det, man ikke må. Han hostede i sin hånd
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mark_stokholm.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

I anledningen af dronning Margrethes 80-års fødselsdag, sendte ”Aftenshowet” torsdag aften en særudgave af programmet.

Med sig i studiet havde han blandt andet statsminister Mette Frederiksen og tidligere ceremonimester hos dronningen Christian Eugen-Olsen.

Begge var naturligvis placeret på behørig afstand grundet den smitsomme coronavirus, der i øjeblikket hærger over hele verden.

Men midt i et spørgsmål til gæsterne skete der det, der virkelig ikke må ske. Og slet ikke midt i en coronakrise.

Den garvede vært hostede. I hånden.

Mark Stokholm begyndte straks at undskylde overfor statsministeren og Christian Eugen-Olsen:

- Og så ryger det direkte ud af munden på mig: ”Jeg er ikke syg”, fortæller den 47-årige vært til Ekstra Bladet.

- Egentlig for at lave lidt sjov ud af det. For jeg vidste jo godt, at det var upassende at hoste ned i min hånd, forklarer han.

Klippet med den hostende tv-vært er blevet delt utallige gange på de sociale medier, og danskerne har for længst lavet diverse memes ud af den lille hoste-episode fra ”Aftenshowet”.

Sponsoreret indhold