Kendte15. maj 2022

DR-værten Tina Müller deler glædelig overraskelse: Er gravid

Den 44-årige sportsvært og kæresten Anders går en glædelig tid i møde, når de snart udvider familien med endnu et medlem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tina_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Det er en ganske glædelig nyhed, som den 44-årige DR-vært Tina Müller søndag kunne dele med sine mere end 25.000 følgere på Instagram.

Hun og kæresten, Anders skal nemlig være forældre.

– Vi venter os et lille mirakel til oktober, skriver hun kort til billedet, hvor parret står storsmilende og kigger ind i kameraet.

Artiklen fortsætter under opslaget

At sportsværten om få måneder kan se frem til at kunne kalde sig mor for første gang er en drøm, som hun ellers havde opgivet.

I 2020 kunne hun i et interview med Magasinet Liv fortælle, at hun altid havde drømt om at få børn, men at hun “ikke har været i forhold, hvor vi nåede dertil”.

– Mine forestillinger om at skulle have børn var noget med ren og skær kærlighed til en mand, at vi kunne skabe noget sammen, lød det blandt andet fra hende.

Men nu har altså alligevel fundet en mand med de samme drømme og håb som hende.

Sportsværten og kæresten fandt sammen sidste år, og kort tid efter flyttede de sammen, og i oktober kommer endnu et familiemedlem til i husstanden.

Sponsoreret indhold