Kendte20. januar 2018

Forældres uhyggelige dødspagt: Dræbte begge børn og begik selvmord

Svensk politi mener at have fundet årsagen til, at en familie bestående af far og mor samt to døtre i begyndelsen af januar mistede livet i den svenske by Bjärred i Skåne. Politiet fortæller nu, at man har fundet en dødspagt – underskrevet af begge forældre – hvori der stod, at de ville dræbte deres børn og derefter dem selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180110-062039-l_50mb.jpg
 (Foto: Scanpix)

Svensk politi i Skåne mener nu at have fundet den rystende og gruopvækkende årsag til, at en familie på fire i begyndelsen af januar blev fundet dræbt i deres villa i den svenske by Bjärred.

Politiet fortalte i denne uge, at man i familiens villa har fundet et afskedsbrev, hvori forældrene beskrev, at deres plan var at tage livet af deres to døtre på 11 og 14 år – og at de efterfølgende ville tage deres eget liv.

Årsagen skulle ifølge den gruopvækkende dødspagt være, at begge døtre led af sygdom, der ifølge forældrene ødelagde børnenes og familiens livskvalitet.

Det fortæller pressechef i politiet, Lina Isaksson, ifølge SVT Nyheter Skåne.

- I afskedsbrevet fortæller de, at de har taget beslutningen om at tage deres eget og børnenes liv. Årsagen er, at de ikke så nogen livskvalitet eller fremtid, fordi børnene var alvorligt syge, udtaler pressechefen ifølge SVT Nyheter Skåne.

Dødspagten var ifølge politiet underskrevet af begge forældre.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180110-062039-l_50mb.jpg
 (Foto: Scanpix)

Politiet blev alarmeret, da faderen ikke var mødt på arbejde som planlagt. Foto: Scanpix

Familien på fire blev fundet døde 9. januar, efter at en kollega til faderen havde slået alarm, da han som ventet mødte på arbejde. Det var en patruljevogn, der fandt far, mor samt de to døtre på 11 og 14 år døde i villaen i Bjärred.

Politiet har endnu ikke oplyst, hvordan de fire familiemedlemmer døde, men udtaler, at man arbejder ud fra teorien om, at det er forældrene, der først har slået de to døtre ihjel, hvorefter de har begået selvmord.

Det er heller ikke kommet frem, hvilken sygdom eller sygdomme døtrene led af. Det har tidligere været fremme, at familien ifølge politiet var i ”dyb krise”, og at der formentlig lå en familietragedie bag.

Politiet mangler stadig at få afsluttet flere undersøgelser i den tragiske sag.

- Vi afventer i øjeblikket resultater fra de tekniske undersøgelser og fra autopsierne. Vi har allerede haft en halvtreds høring med familie og andre i familiens nærhed. Der er stadig nogle forhør for at få et billede af begivenheder og viden om den situation, der eksisterede i familien, siger Lina Isaksson ifølge det svenske medie.

Sponsoreret indhold