Drama i luften? Selena Gomez dropper kendisser på stribe
Det er ikke nogen hemmelighed, at Selena Gomez har været omdrejningspunktet for en god omgang drama på sociale medier gennem tiden.
Især hendes forhold til Hailey Bieber og dennes veninder har været beskrevet vidt og bredt, hvilket på et tidspunkt fik den amerikanske sanger og skuespillerinde til at deaktivere sine sociale medier.
Men nu er den 30-stjerne tilbage, og det ser ud til, at hun selv er klar til mere drama.
I hvert fald har det vakt opsigt, at Selena Gomez tilsyneladende har droppet at følge en række bemærkelsesværdige kendisser på Instagram.
Det skriver TMZ.
Ifølge det amerikanske medie følger hun for eksempel ikke længere Dua Lipa eller Zayn Malik, som hun ellers for nyligt blev kædet romantisk sammen med.
Hun følger heller ikke længere "One Direction"-stjernens ekskæreste, Gigi Hadid, eller dennes søster, Bella Hadid.
Det vides ikke, hvornår Selena Gomez præcis har valgt at trykke "unfollow", ligesom det heller ikke er klart, hvorfor hun ikke gider at følge dem mere.
Ikke desto mindre har hun en historie med alle de nævnte kendisser, som hun har droppet på sociale medier.
I foråret blev Selena Gomez som allerede nævnt rygtet sammen med Zayn Malik, mens Dua Lipa for seks-syv måneder siden i et interview udtalte et ønske om et musikalsk samarbejde med hende.
Den amerikanske sanger og skuespillerinde har været venner med Hadid-søstrene i årevis, men nu spekulerer fans i, om parterne måske er blevet uvenner.
Det vækker dog samtidig opsigt, at Selena Gomez stadig følger Hailey Bieber, der som bekendt er gift med hendes eks, Justin Bieber.