Kendte27. februar 2019

Drama inden live-show: ”X Factor”-deltager ramt af sygdom

Blot få dage inden det storstilede liveshow begynder, er Maria fra Maria & Bea ramt af sygdom. Oh Land håber og tror dog på, at hendes gruppe kommer på scenen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ia_bea.jpg
 Foto: Lasse Lagoni/TV2

Om to dage skal de for første gang gå på scenen foran hele Danmark for at imponere både dommere og danskere.

Men nu er der drama i kulissen.

Den ene halvdel af den sønderjyske ghettogruppe – Maria – er nemlig blevet ramt af sygdom.

Sygdommen betød, at Maria ikke var med, da ”X Factor”-deltagerne onsdag holdt pressemøde forud for show-start.

SE og HØR spurgte deres coach Oh Land, hvor galt det står til:

- Hun fejler det, der er i luften for tiden, lød det fra Oh Land, der dog håber og tror på, at Maria er klar, når de skal på scenen fredag:

Bliver hun klar?

- Ja, det er derfor hun ikke er her i dag for at blive klar til fredag.

- Har hun kunne øvet sig?

- Ja da. Hun er klar til fredag!

Ghettotøserne fra Sønderjylland stjal fuldstændig showet i "X Factor" under den såkaldte Five Chair Challenge.

"Oh my gosh, look at her butt" sang Bea liggende, mens hendes bedste veninde Maria stod over hende og twerkede til en guldmedalje.

Maria og Bea modtog stående klapsalver fra salen, og deres optræden fik endda Ankerstjerne og Oh Land til at rejse sig fra det bløde.

Under bootcampen var Oh Land da heller ikke i tvivl om, at Maria & Bea skulle sendes videre.

Sponsoreret indhold