Dramatisk brud: Shannen Doherty skilt fra sin mand på dagen for sin død
LÆS OGSÅ: "Beverly Hills"-kollegaer reagerer på Shannen Dohertys død
Alt i mens "Beverly Hills"-stjernen kæmpede med en livstruende kræftsygdom, var hendes mand i fuld gang med at have en affære.
Sådan lød forklaringen, da Shannen Doherty sidste år satte ord på, hvorfor hun og fotografen Kurt Iswarienko skulle skilles 12 års ægteskab.
Og nu, godt et år efter bruddet, er skilsmissen endelig blevet afgjort. Det skriver Page Six, der er i besiddelse af retsdokumenterne.
Fredag den 12. juli - blot én dag før hun tabte kampen mod kræft - underskrev Shannen Doherty nemlig skilsmissepapirerne, mens eksmanden satte sin underskrift dagen efter.
Ifølge dokumenterne gik Shannen Doherty med til at give afkald på ægtefællebidrag og gik samtidig med til en "ubestridt opløsning", hvilket indikerer, at ægteskabets afslutning blev løst udenfor retten.
Skuespillerinden og fotografen mødte hinanden i 2008 og blev gift tre år senere, men sidste år gik eksparret altså hver til sit på grund af utroskab.
I et interview har Shannen Doherty tidligere forklaret, at hun ikke kunne forblive gift med Kurt Iswarienko.
- Jeg skulle opereres tidligt om morgenen, og jeg gik ind til operationen, efter jeg fandt ud af, at mit ægteskab var ovre, og at min mand havde haft en affære i to år, lød det blandt andet fra den nu afdøde skuespillerinde.
- I sidste ende følte jeg mig så utroligt uelsket af en, som jeg var sammen med i 14 år. Af en som jeg elskede af hele mit hjerte.
Shannen Doherty blev første gang diagnosticeret med brystkræft i 2015, og to år senere blev hun erklæret kræftfri.
Men i 2020 kunne hun meddele, at kræften var vendt tilbage, og i juni sidste år delte stjernen den hjerteskærende besked, at kræften havde spredt sig til hjernen.