Drop dating-siderne – Steve har fundet på en GENIAL måde at score på
Du har prøvet både dating.dk, Tinder og alle de andre dating-sider, men lige lidt hjælper det. Den eneste ene lader stadig vente på sig.
Og hvad gør man så?
Ja, nogle gange må man tænke kreativt i kampen for den helt store kærlighed. Og det var præcis, hvad amerikanske Steve Bergstrom, 30, gjorde, da han for nyligt tænkte, at nu måtte singlelivet stoppe.
Han havde længe ledt efter drømmekvinden, men uden held. Det var højest blevet til nogle slatne dates.
Har I mødt hinanden på Tinder? Så får I nok behov for dette…
Men så kom fyren, der til daglig bor i Chicago, i tanke om noget.
- Hvorfor ikke efterlyse en kæreste når jeg løber et maraton?, tænkte Steve, der er en ren haj udi kunsten at løbe maraton.
Den veltrænede fyr har gennemført intet mindre end 20 maratons, fire ultra-maratons og to Iron Man - og da han skulle løbe de 42,195 kilometer under den nyligt afviklede Chicago Marathons, besluttede han sig for at gøre sig lidt ekstra bemærket.
Han fik derfor sin kusine til at skrive en dating-tekst – på Steves ryg vel at mærke!
Steve havde fået sin kusine til at skrive den iøjenfaldende dating-tekst. Foto: Steve Bergstrom/Facebook
Steve Bergstrom på vej i mål. Foto: Steve Bergstrom/Facebook
Burhan G's kæreste: Sexlivet kan være svært
Dating-undersøgelse afslører: Her er den perfekte elsker
- SINGLE/SINGLE/on Facebook/Steve Bergstrom, stod der således på Steves ryg, da han løb de over 42 kilometer forleden.
Og det lidt atypiske datingannonce gav straks pote. Da Steve nåede i mål – i en flot tid vel at mærke – havde den flotte fyr hele 12 venne-anmodninger fra kvinder på sin Facebook-profil.
Og sidste fredag var han så på date med en kvinde, der havde noteret hans dating-oplysninger, da han løb forbi. Kvinden havde tilmed selv fundet på at efterlyse en date under maratonnet – hun havde således medbragt et skilt med teksten ”My mom is looking for a catdad” (min mor leder efter en kattefar).
Kvinden med skiltet blev Steves date. Foto: Steve Bergstrom/Facebook
- Efter jeg opdagede dét med skiltet, skrev jeg til hende, at vi ville miste den mest episke historie at fortælle i fremtiden, hvis vi ikke i det mindste fik en drink, siger Steve til det britiske medie Metro og tilføjer:
- Det hele har været lidt overvældende, men meget sjovt.