Kendte20. januar 2021

"DRUK" er den bedst sælgende film nogensinde

Filmen er blevet revet ned af de digitale hylder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/druk_0.jpg
 Foto: Henrik Ohsten/Supplied By Capital Pictures/Ritzau Scanpix

Ikke nok med at "DRUK" blev den mest sete film i biograferne i 2020, er den nu også den bedst sælgende film i Danmark - nogensinde.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordisk Film.

"DRUK" har solgt mere end 60.000 digitale eksemplarer, hvilket er rekord i Danmark.

- Det er meget positivt at opleve, hvordan danskerne har taget de digitale filmtjenester til sig, og er begyndnt at købe og leje de nyeste film i det omfang vi ser nu. Det er klart at nedlukningen af stort set alle kulturelle institutioner, seværdigheder og oplevelses-økonomien som helhed, har skubbet til udviklingen. Så vi er glade for, at vi med DRUK harh aft mulighed for at underholde hjemme i stuerne med en stor dansk film, lyder det fra Jesper Dahlgaard, Nordic Head og Digital Sales i Nordisk Film i pressemeddelelsen.

Filmen handler om fire gymnasielærere, der beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt.

Filmen er instrueret af Thomas Vinterberg og har Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe og Magnus Millang i hovedrollerne.

"DRUK" er desuden indstillet som den danske Oscar-kandidat til årets bedste internationale spillefilm.

Sponsoreret indhold