Kendte15. februar 2022

"Du kender typen": Anne Glad i eget program

Livsstilseksperten Anne Glad har i dag premiere på sit eget program, DR-podcasten ”Du kender typen”.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vi er vant til at se hende øse ud af sin store viden om danskernes forbrug og adfærd i ”Kender du typen”, og nu får vi endnu mere Anne Glad for licenskronerne.

Livsstilseksperten har nemlig i dag premiere på sit helt eget program på DR Lyd: Podcasten ”Du kender typen”.

Her dykker Anne Glad ned i de holdninger og værdier, der ligger gemt i danskernes forbrug med en ny kendisgæst hver uge – en dansker, der tidligere har medvirket og fået sit hjem endevendt og analyseret i ”Kender du typen”.

De første tre afsnit ligger klar, og her har Anne Glad besøg af henholdsvis Bent Isager, som går til frisær hver 14. dag, selv om han var en langhåret hippie i 70’erne, Signe Svendsen, som shopper tøj, selv om hun får kvalme af det, og Annette Heick, som elsker sin ældre Maserati.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne_glad.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Anne Glad lader sig ikke kue af nogle seeres had til hende. Nu er hun aktuel med et nyt program. Foto: Hanne Juul

Modtager had

Anen Glad har tidligere fortalt SE og HØR, at hun modtager mange hadfulde beskeder for sin måde at være på i "Kender du typen".

- De handler som regel om, at jeg er nedladende over for typer i "Kender du typen". Hvis jeg siger, at en lejlighed på 90 kvadratmeter er "relativt lille", så bliver jeg kaldt "en forbandet snob". Hvis jeg siger, plantemælk ikke nødvendigvis er dét, der redder planeten, så lægger jeg mig ud med nogle veganere, forklarer Anne Glad i et interview i 2020.

- Men som regel handler beskederne om, at jeg siger nogle irriterende ord, har noget grimt tøj på eller bruger mine hænder for meget. Normalt kan vi sagtens grine af de allerfleste kommentarer, jeg får, siger hun om sig selv og manden, musiker Kim Glad Wagner.

Du kan høre Anne Glads nye podcast, ”Du kender typen”, her.

Sponsoreret indhold