
Durek Verrett i stor sorg: - Jeg er knust

LÆS OGSÅ: Märtha Louise og Durek Verrett melder afbud - er på sygehuset
Durek Verrett, 50, er i sorg efter at have mistet sin nære ven, den berømte stylist og kendisfrisør Graham Nation, 39.
Under et ophold i USA har Verrett søndag delt en hjerteskærende besked på Instagram om sin vens pludselige død.
- Det er en trist dag. Jeg har mistet en nær ven og en smuk sjæl.
- Jeg er knust, skriver han på Instagram.
Ifølge oplysninger fra det lokale politi døde Graham Nation 14. februar efter at være faldet om på et træningscenter i Los Angeles. Dødsfaldet er stadig under efterforskning.
Nation, hvis rigtige navn var Graham Cheek, arbejdede med nogle af verdens største stjerner.
Han havde blandt andre Demi Moore, Catherine O’Hara, Venus Williams og Jared Leto på sin kundeliste.
Blot fire dage før sin død fejrede han en milepæl i sin karriere, da han havde stylet Catherine O’Hara med at gøre hende klar til hendes Michelob Ultra Super Bowl-reklame.
Han var også netop blevet far. I august sidste år annoncerede han og hans partner Tonya Brewer, at de var blevet forældre til en lille dreng med navnet Romeo West.

