Ed Sheeran aflyser alt: Ramt af sygdom
Det går ikke lige efter planen for den 30-årige superstjerne Ed Sheeran.
Den britiske sanger er nemlig den seneste kendis til at være blevet ramt af coronavirus.
Det meddeler "Bad Habits"-sangeren på sin Instagram-profil søndag eftermiddag.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Ed Sheeran må blive hjemme. Han har nemlig fået coronavirus. (Foto: MEGA)
- Hey folkens. Bare lige en hurtig opdatering for at fortælle jer, at jeg desværre er testet positiv for covid, så nu går jeg i selvisolation og følger regeringens retningslinjer, skriver han i et opslag, som han har delt med sine mere end 35 millioner følgere.
- Det betyder, at jeg nu er ude af stand til at pløje videre med nogen af forpligtelser for nu.
Han fortæller desuden, at han vil gøre sit bedste for at gennemføre planlagt interviews og optrædener hjemmefra.
- Undskyld til alle, jeg har skuffet. Pas godt på jer selv allesammen.
Artiklen fortsætter efter opslaget...
Ed Sheeran vælter i penge: Her er hans vilde årsløn
Det kan potentielt betyde, at Ed Sheeran må blive nødsaget til at aflyse sin planlagte optræden den 6. november i det populære sketchprogram Saturday Night Live.
Her skulle han have været ugens musikalske indslag, mens "Succession"-stjernen Kieran Culkin har fornøjelsen af at være ugens gæstevært.