Kendte5 timer siden

Ed Sheeran stjal showet under interview: Nu undskylder han

Den britiske stjerne undskylder nu, at han braste ind i studiet og afbrød søndagens interview med Ruben Amorim
Ed Sheeran ejer 1,4 procent af hjemby-klubben Ipswich
Ed Sheeran ejer 1,4 procent af hjemby-klubben Ipswich.
 Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Frida Karlsson i chok efter ekstrænerens bilulykke: - Det er så tragisk

Kritikken er haglet ned over Ed Sheeran det seneste døgn.

Søndag afbrød den britiske musiker nemlig et interview med Manchester Uniteds nye træner Ruben Amorim, og det har affødt massiv kritik på de sociale medier.

Derfor er den Grammy-vindende musiker nu faret til tasterne, og i en story på Instagram undskylder han hændelsen.

- Jeg undskylder, hvis jeg fornærmede Amorim i går (søndag, red.). Jeg opdagede ikke, at han var ved at blive interviewet på det tidspunkt, og jeg ville bare hurtigt sige hej til Jamie ( Redknapp, red.), skriver han.

Begejstringen var ikke til at tage fejl af, da Ed Sheeran var at finde på lægterne til søndagens kamp mellem Ipswich og Manchester United.
Begejstringen var ikke til at tage fejl af, da Ed Sheeran var at finde på lægterne til søndagens kamp mellem Ipswich og Manchester United.
 Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

Den britiske musiker braste nærmere bestemt ind i studiet, da Sky Sports var i færd med at interviewe Ruben Amorim efter kampen.

- Jeg føler mig selvfølgelig lidt som en skurk, men livet går videre, lyder det videre fra Ed Sherran.

Artiklen fortsætter under videoen.

Kampen mellem den britiske stjernes hjemby-klub og Manchester United endte 1-1, og Ed Sheeran glæder sig over resultatet.

- Det var dog en god kamp, og tillykke til alle involverede, skriver Ed Sheeran på Instagram.

Ed Sheeran har da også et særligt forhold til Premier League-klubben Ipswich. I sommeren 2024 købte han sig nemlig ind i klubben, og han ejer derfor 1,4 procent af klubben, der holder til i hans hjemby.

Sponsoreret indhold