Kendte2. oktober 2024

Efter 14 år: Jesper Binzer og Louise Giese skilt

D-A-D-frontmand Jesper Binzer er blevet skilt efter 14 års ægteskab med sin nu ekskone Louise Giese
Jesper Binzer og Louise Giese er blevet skilt efter 14 års ægteskab.
Jesper Binzer og Louise Giese er blevet skilt efter 14 års ægteskab.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Jesper Binzer fortryder skilsmisse

– Skilsmisserne. Det, synes jeg, er noget lort.

Sådan sagde Jesper Binzer i sommeren 2023, da han i 24syv-programmet "Det der" blev spurgt, hvad han fortryder mest i sit liv.

Nu står D-A-D-frontmanden i det igen. Efter 14 års ægteskab er han nemlig blevet skilt fra Louise Giese, fortæller han Ekstra Bladet.

- Flammen, der altid havde været der, slukkede. Det var stålgråt. Blomsterne var væk. Jeg har for meget ild i røven til et 24 år gammelt parforhold, forklarer Jesper Binzer til Ekstra Bladet.

I interviewet fortæller han, at Louise Giese følte sig ensom i forholdet, og at han kunne mærke, det var det helt rigtige, da hans nu ekskone flyttede fra ham.

I 2020 beskrev han over for Ekstra Bladet ægteskabet som et "ekstremt velfungerede kærlighedsforhold".

Parret blev gift i 2010 og har sammen sønnen Benjamin.

Inden da blev han skilt fra sin første kone, Michala, som han i selvbiografien "I Won't Cut My Hair" fortæller, at han gik i halvandet års terapi for at redde forholdet til.

Resultatet blev dog en smertefuld skilsmisse i 1999, hvor han mistede den daglige kontakt til sin dengang seksårige datter Carmen.

Sponsoreret indhold