Kendte10. oktober 2023

Efter 14 år: Tv-vært Holly Willoughby færdig på det britiske morgenshow "This Morning"

Holly Willoughby takker seerne og produktionen efter 14 år som vært på programmet "This Morning"
Tv-vært Holly Willoughtby færdig på This Morning
Den populære tv-vært siger farvel efter 14 år som vært på "This Morning" på den britiske kanal ITV.
 Foto: Grant Pollard/AP/Ritzau Scanpix

I 14 år har briterne kunnet stå op sammen med tv-værten Holly Willoughby på ITV's morgenprogram "This Morning", men nu er det snart slut.

Tv-værten har nemlig valgt at forlade jobbet. Det skriver hun på Instagram.

– Jeg har i dag fortalt ITV, at jeg efter 14 år ikke kommer til at vende tilbage til "This Morning".

– Til alle, der nogensinde har arbejdet på showet gennem årene, tusind tak. Det er så svært et farvel, I er utrolige, og jeg vil for altid være stolt af det, vi har lavet sammen. Tak til alle på ITV for at være støttende. Til hver gæst, der har siddet i vores sofa, tak.

Phillip Schofield and Holly Willoughby
Holly Willoughby var vært på "This Morning" sammen med Phillip Schofield, der også er stoppet i år, efter han indrømmede et forhold med en yngre kollega på showet.
 Foto: Grant Pollard/Invision/AP

Værten fortsætter herefter med at takke de seere, der i årenes løb har set med.

– I har været så loyale, så støttende og det bedste selskab hver eneste dag.

Siden den nedslående nyhed har flere værter på programmet meldt sig i koret af kommentarer, der udtrykker deres ærgrelse over, at tv-værten er færdig.

Holly Willoughby er dog ikke helt færdig med at lave tv. Hun vil fortsat arbejde hos ITV, hvor hun kommer til at være tilknyttet andre programmer.

Sponsoreret indhold