Efter ansigtslammelse: Justin Bieber deler ny update
Det skabte overskrifter verden over, da Justin Bieber forleden afslørede, at han er blevet ramt af Ramsay Hunt-syndromet.
En bizar sygdom, som medfører, at den berømte sanger er komplet lammet i den ene side af ansigtet.
Nu sætter den 28-årige popstjerne for første gang flere ord på sin situation.
Det gør han i en Instagram-story, som han har delt natten til tirsdag dansk tid. Det skriver Page Six.
- Jeg ville gerne dele en lille smule om, hvordan jeg har det, skriver Justin Bieber i sin story og fortsætter med at sende en hyldest til Gud:
- Hver dag er det blevet bedre og gennem alt den utilpashed, jeg går i gennem, har jeg fundet ro ved at tænke på ham der designede mig og kender mig. Jeg bliver mindet om, at han kender hele mig. Han kender de mørkeste dele af mig, som jeg ikke vil have, nogen kender til, og han byder mig konstant velkommen med åbne og kærlige arme.
Justin Bieber skriver endvidere, at hans situation har givet ham ro til at komme gennem den "forfærdelige storm, han skal i gennem".
- Jeg ved, at stormen vil passere, men i mellemtiden ved jeg, at Jesus er med mig.
Det var i fredags, at popsensationen afslørede, at han var blevet diagnosticeret med den sjældne sygdom, som kommer af en virus, der angriber nerverne i ører og ansigt.
I en video viste han, hvordan hans højre side af ansigtet er lammet.
- Som I kan se, kan jeg ikke blinke med det her øje. Jeg kan ikke smile i denne side af ansigtet, og jeg kan ikke bevæge det her næsebor. Jeg er helt lammet i den her side af ansigtet, fortalte han.
Se videoen herunder (artiklen fortsætter under opslaget)...
Justin Bieber har aflyst en række koncerter som følge af sygdommen. Indtil videre er det dog stadig planen, at han skal optræde til Skanderborg Festival til august.
En kirurg med speciale i ansigtslammelse har da også udtalt til Reuters, at det ser godt ud for sangeren.
– Jeg bemærkede i videoen, der blev delt med Bieber, at han allerede viser nogle tegn på bedring, hvilket er opmuntrende, fortæller Charles Nduka.