Efter Bendtner-afsløring: Her er Sus Wilkins reaktion
Læs også: Romantik i Rom: Sus Wilkins og Nicklas Bendtner på ferie sammen
Smukke Sus suser videre fra den nylige skilsmisse - direkte på romantisk getaway med selveste Nicklas Bendtner, der på papiret egentlig slet ikke er single.
Det kunne SE og HØR onsdag afsløre.
Billeder af parret på rejsen til den italienske storby kan ses i det splinternye blad, som netop er kommet på gaden.
Og undervejs på hjemrejsen lægger de altså angiveligt ikke skjul på, at de nyder hinandens selskab. Den tidligere fodboldspiller og skuespillerinden har flittigt holdt i hånd, ligesom de er blevet set kysse hinanden på turen.
Da SE og HØR mødte Sus Wilkins på den røde løber ved Elle Awards fredag, forelagde vi hende naturligvis historien om hende og Bendtners tur til Rom.
Men her var den skønne 34-årige Wilkins ganske ordknap.
Smilende bekendtgjorde hun, at hun ingen kommentarer havde til hverken rygterne om et forhold til Bendtner eller rejsen.
Med sig havde Sus Wilkins endda denne aften sin nu tidligere kone, som hun har haft et forhold til gennem ti år. Sus og Freja Kirk ankom hånd i hånd, og fortalte pressen, at de - selv efter en nylig skilsmisse - bare er "pissegode venner".
– Jeg føler så meget power, når vi stiller op sammen. Vi er bare blevet pissegode venner. Vi har delt ti fantastiske år sammen, og nu skal det ikke være som kærester, men som venner. Jeg føler en enorm styrke og tryghed, fordi vi jo kender hinanden så godt, sagde Sus Wilkins til SE og HØR på løberen.
Samtidig ovre i Bendtners lejr er det muligvis knap så uproblematisk. For på Instagram ser det nemlig ud til, at han stadig er kærester med den svenske model Clara Wahlqvist.
På hendes profil er der stadig billeder af fodboldflaben, og de to har ikke meldt ud, at de skulle være gået fra hinanden.
Se de afslørende fotos af Bendtner og Wilkins i SE og HØR i denne uge.