Kendte7. maj 2022

Efter brud: "Jeg har ikke ønsket at udstille Lasse"

Folk har set lidt skævt til Line Hoffmeyer efter bruddet med Lasse Rimmer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220202hhmr_vildmaend_030.jpg
 Foto: Mikael Rieck

I går stod det endelig klart.

Efter et turbulent år med skilsmisse og efterfølgende dating, meldte komiker og tv-personligheden Lasse Rimmer, at han og Line Hoffmeyer endeligt var gået fra hinanden.

I et Facebook-opslag beskrev Lasse Rimmer, at han bærer på utroligt meget vrede, og at det er noget, han arbejder med i intensiv terapi, og at det var en af årsagerne til bruddet.

Noget Line Hoffmeyer også beskrev i et Instagram-opslag, der har fået kritik for, at hun skulle udstille komikeren.

Det reagerer hun nu på i en story på samme medie.

“Imod, hvad andre mennesker tror og mener, har jeg ikke ønsket at udstille Lasse. Jeg har, uanset hvad, stadig en stor kærlighed til ham,” skriver Line Hoffmeyer.

“Han har selv haft brug for at tage ejerskab over sine udfordringer, og selv melde ud offentligt, at han har nogle problemer med at håndtere vrede,” forklarer hun.

De to havde talt om, hvad der skulle siges og skrives i hvert af deres respektive opslag, så forventningerne var afstemt.

“Vi har haft afstemt udmeldingerne med hinanden før de røg ud, og læst, hvad hinanden har skrevet inden vi postede, så der er ingen, der føler sig udstillet eller kede af, hvad den anden har meldt ud,” skriver Line Hoffmeyer.

Det har været et turbulent forhold for de to, der blev gift i 2019, annoncerede i 2021 at skulle skilles, men i 2022 fortalte, at de igen var blevet kærester.

Men Line Hoffmeyer bekræftede også i opslaget i går, at dette brud er endegyldigt.

– Lasses og mit forhold er desværre endegyldigt forbi, skriver hun på sin Instagram.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

– Lasse har nogle udfordringer med vredeshåndtering, og hvor meget jeg end holder af ham, kan jeg ikke tage del i løsningen på dem.

Hun afslutter opslaget med at skriver, hun håber, at han finder både løsningen, hjælp, lykke og får et dejligt liv.

– Det har han i den grad fortjent.

Sponsoreret indhold