Kendte8. april 2025

Efter brud: Sydney Sweeney spottet med eks'en

Der var umiddelbart ikke meget kærlighed i luften mellem "Euphoria"-stjernen og hendes tidligere forlovede, Jonathan Davino
Sydney Sweeney arrives at the 35th annual GLAAD Media Awards at the Beverly Hilton Hotel in Beverly Hills, California, U.S., March 14, 2024. REUTERS/Aude Guerrucci
Sydney Sweeney tilbragte en time med eks'en i søndags.
 Foto: Aude Guerrucci/Reuters/Ritzau Scanpix

Det ser ud til, at Sydney Sweeney og Jonathan Davino stadig er på talefod trods deres nylige brud.

I hvert fald blev det tidligere par spottet i weekenden, hvor de mødtes på en restaurant i Los Angeles og tilbragte en time sammen for at snakke.

Det skriver People Magazine og Daily Mail.

Ifølge medierne var der dog ikke umiddelbart meget kærlighed i luften mellem parret, der skulle have været gift her til foråret.

Det lignede angiveligt, at Jonathan Davino på et tidspunkt forsøgte at trøste Sydney Sweeney ved at lægge en arm på hendes ryg, men hun virkede ikke synderligt modtagelig over for gestussen.

Se billeder fra mødet herunder:

Sydney Sweeney og Jonathan Davino begyndte at date tilbage i 2018 og blev forlovet i 2022.

I sidste måned kom det frem, at de havde besluttet sig for at udskyde brylluppet grundet travlhed, men få uger senere lød det i stedet i diverse medier, at brylluppet reelt var aflyst.

Der gik ikke længe, før Sydney Sweeney pludselig begyndte at slette kyssebilleder af hende og Jonathan Davino på sociale medier, og få dage senere afslørede kilder, at parret havde brudt med hinanden.

Før weekenden blev den 27-årige "Euphoria"-stjerne og den 41-årige Jonathan Davino sidst set sammen tilbage i januar.

Ingen af dem har kommenteret det angivelige brud mellem dem.

Sponsoreret indhold