Efter bruddet med Karsten Ree: Nu taler Gitte Peters ud
LÆS OGSÅ: JANNI REE REAGERER PÅ KARSTENS BRUD
De nåede at være kærester i omkring fem måneder, men i dag er Karsten Ree og Gitte Peters som tidligere afsløret gået hver til sit.
Det er dog sket i fred og fordragelighed, slår Gitte Peters fast overfor SE og HØR
- Karsten og jeg har det super fint med hinanden. Der er intet drama her. Vi er de samme gode og nære venner, som vi altid har været. Vi kender hinanden så godt. Jeg rejser og arbejder en del for tiden, men vi ses da, når tiden er til det og vi begge er i landet, siger hun til SE og HØR.
Hvad årsagen er til bruddet, ønsker ingen af parterne at tale om, men en forklaring kan være, at Karsten ikke igen ønsker økonomiske forpligtelser i forbindelse med et nyt brud, og hvis Gitte Peters har stillet krav i dén henseende, kan det have været udslagsgivende for Karstens engagement i det nu kuldsejlede forhold.
Karsten og Gitte fandt sammen i kølvandet på hans skilsmisse fra Janni, og dengang pludrede turtelduerne gerne om deres romance.

De blev spottet sammen i september sidste år til uddelingen af Rungstedlundprisen, og kort efter sendte Ree-dynastiet en pressemeddelelse ud, der cementerede, at familiens patriark atter havde fundet kærligheden midt i den kaotiske skilsmisse fra forsidefruen.
De blev spottet sammen i september sidste år til uddelingen af Rungstedlundprisen, og kort efter sendte Ree-dynastiet en pressemeddelelse ud, der cementerede, at familiens patriark atter havde fundet kærligheden midt i den kaotiske skilsmisse fra forsidefruen.
– Der har i den seneste tid verseret en del historier i medierne om vores relation, derfor denne meddelelse. Vi, Gitte Peters og Karsten Ree, er gamle bekendte og har for nylig, i slutningen af august 2024, genoptaget vores forbindelse, meddelte Ree-familiens kommunikationsansvarlige, Sune Aagaard.
Havde de to håbet, at det skulle være dem i den sidste halvdel af livet, blev de dog begge skuffede, da de måtte erkende, at kærligheden ikke var stærk nok til at bære dem.