Kendte5. april 2024

Efter chokbrud: Gypsy Rose Blanchard spottet hånd-i-hånd med eks'en

Amerikaneren, der har siddet fængslet i otte år for drabet på sin egen mor, er tilsyneladende allerede videre fra sit dugfriske brud med manden, Ryan Scott Anderson
NEW YORK, NY- JANUARY 5:
Gypsy Rose Blanchard hænger ud med ekskæresten efter brud med ægtemanden.
 Foto: MEGA

Der er ikke engang gået en uge, siden Gipsy Rose Blanchard meldte ud, at hun skal skilles fra sin mand, Ryan Scott Anderson.

Det ser dog ud til, at amerikaneren, der har siddet fængslet i otte år for drabet på sin egen mor, allerede er kommet godt videre.

I hvert fald har hun brugt meget tid på sin ekskæreste og tidligere forlovede, Ken Urker, den seneste tid, og forleden blev de to sågar spottet hånd i hånd.

Det skriver Page Six, ligesom der florerer billeder af de to med hinanden i hænderne.

Ifølge det amerikanske medie er billederne taget onsdag, da 32-årige Gipsy Rose Blanchard og Ken Urker var ude og løbe ærinder i South Louisiana.

De to blev spottet i butikken "A Dollar General", hvor de købte et par sodavand og nogle snacks, før de hånd-i-hånd forlod stedet sammen.

Det er ikke meget mere end tre måneder siden, at Gipsy Rose Blanchard blev prøveløsladt efter otte år bag tremmer for mordet på sin egen mor, Dee Dee Blanchard.

Sagen har trukket ekstrem opmærksomhed verden over, fordi det under retssagen kom frem, at Gipsy Rose Blanchard voksede i troen om, at hun led af en lang række alvorlige sundhedsmæssige tilstande, herunder leukæmi, muskeldystrofi, og at hun var bundet til en kørestol.

Det viste sig dog, at Dee Dee led af den pyskiske lidelse Münchausen by proxy, hvor en omsorgsperson opfinder eller fremkalder medicinske symptomer hos en person, de passer, ofte for at opnå sympati eller opmærksomhed.

Da Gypsy Rose Blanchard fandt ud af, at moderen havde løjet for hende, planlagde hun mordet på moderen sammen med sin daværende internetkæreste, Nicholos Godejohn.

Nicholas Godejohn blev senere dømt for førstegrads mord og idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse, mens Gypsy Rose blev dømt for andengrads mord og idømt en 10-års fængselsstraf.

Hun blev dog løsladt den 28. december efter at have afsonet otte ud af de ti år.

Tre måneder senere meldte hun ud, at hun skal skilles fra sin mand, Ryan Scott Anderson, som hun blev gift med i juli 2022, mens hun stadig sad fængslet.

Og nu hænger hun altså ud med ekskæresten Ken Urker, som hun tidligere har været forlovet med.

I en TikTok afviser Gypsy Rose dog, at der foregår noget som helst romantisk eller seksuelt mellem de to. Ifølge hende er de bare venner.

- Der er ikke foregået noget intimt mellem os. Vi hænger udelukkende ud som venner, lyder det.

Sponsoreret indhold