Efter dramatisk exit: Piers Morgan nægter at undskylde
Den 55-årige tv-vært Piers Morgan har de seneste dage været gevaldigt gennem mediemøllen efter sine hårde kommentarer og kritik af Meghan Markles opsigtsvækkende interview med Oprah Winfrey.
Og han nægter at undskylde.
Men i virkeligheden handler det måske om noget helt andet.
Den 39-årige Meghan Markle selv har nemlig angiveligt klaget til tv-stationen.
Det skriver The Sun.
I interviewet med Oprah Winfrey, hvor hverken Meghan Markle eller prins Harry, 36, holdt sig tilbage med sandheder om det britiske kongehus, afslørede Markle, at hun på et tidspunkt have det så psykisk svært, at hun overvejede selvmord.
Men den køber Piers Morgan langt fra – og han holdt sig således ikke tilbage med sine tanker om den ene halvdel af Sussex-parret:
- Jeg ville ikke tro på Meghan Markle, om så hun gav mig en vejrudsigt. Det var hendes livs skuespiloptræden. Det var fuldstændigt latterligt, lød den hårde dom mandag til blandt andet Fox News om Markles interview.
Nægter
Tirsdag var Piers Morgan langt fra faldet til ro, og undervejs i sin udsendelse kom Morgan så voldsomt op at skændes med vejrværten på programmet, at han endte med selv at forlade studiet.
Se det dramatiske klip her:
Artiklen fortsætter under videoen …
Meghan Markle er angiveligt bekymret for, at Piers Morgans udtalelser vil påvirke andre, der døjer med selvmordstanker, negativt.
Og efter sin optræden ville tv-stationen have Piers Morgan til at undskylde for sin opførsel. Men det nægtede den garvede vært – og derfor måtte han officielt vinke farvel til jobbet som tv-vært.