Efter drømmefødsel: Jeanette Ottesen deler intime billeder fra fødestuen
Efter at have annonceret, hun ventede sit andet barn, kunne den 34-årige tidligere svømmer Jeanette Ottesen i sidste uge afsløre på sin Instagram-story, at hun var blevet mor til to.
Siden kunne hun også dele et sødt billede af familiens nyeste afkom, der har fået navnet Harley.
Til billedet skrev hun desuden, at sønnen var kommet til verden ved en drømmefødsel, og på sit seneste opslag på det sociale medie afslører hun, at sønnen kom til verden i kar.
– Må bare sige – til alle de kvinder som leger med tanken om at føde i kar – GØR DET!!!, skriver hun til billederne, der henholdsvis viser Ottesen med hovedet liggende på kanten af karret, mens hun på det andet ses med sønnen liggende på sig med et lille klæde over sig.
Artiklen fortsætter under billedet
Billederne, som hun har delt på sin Instagram-profil har allerede fået flere tusinde likes, mens flere har sendt deres lykønskninger mod parret.
Ottesen og husbonden, Marco Loughran er i forvejen forældre til datteren Billie-Mai på fire år, der kom til verden i december 2017.