Efter grov besked: Nu svarer Khloé Kardashian igen
Længe har der floreret rygter om den garvede ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernes kærlighedsliv.
Og særligt forholdet til (eks)kæresten Tristian Thompson, 30, som den 37-årige Khloé Kardashian har datteren True sammen med, bliver diskuteret heftigt på internettet i øjeblikket.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kourtney, Khloé og Kim Kardashian Foto: MEGA
Men det er særligt én kommentar i forbindelse med mediernes skriverier, der har fået Khloé Kardashian op i det røde felt:
- Lige nu har Khloé Kardashian intet selvværd, lyder det i en kommentar fra en Twitter-bruger, der i et opslag deler en artikel fra Mirror, der handler om, at Kardashian-søsteren har valgt at tage sin tidligere utro eks tilbage.
Men kommentaren går altså ikke ligefrem uset hen:
- Fortæller du mig, at du har vurderet mit liv på baggrund af en tilfældig blog? Jeg synes, det siger mere om dig, end det gør om mig, lyder det fra Khloé Kardashian, der således tydeligt ikke vil finde sig i den grove kommentar.
Artiklen fortsætter under tweetet …
Men den garvede realitystjerne står heldigvis ikke alene. Tristan Thompson kommer hende nemlig i den grad til undsætning:
- Folk, der sladrer, er værre end tyve, fordi de forsøger at stjæle en anden persons værdighed, ære, troværdighed og omdømme, som er vanskeligt at genoprette, lyder det i et tweet fra den professionelle basketballspiller.