Efter hede rygter: Kourtney Kardashian deler romantisk billede
Kourtney Kardashian har natten til onsdag dansk tid delt et billede af to hænder, der fletter fingre.
Alt tyder på, at den ene hånd med lakerede negle tilhører den 41-årige Kardashian, mens den anden tatoverede hånd tilhører rockstjernen Travis Barker.
Rygterne om, at de to skulle have fundet kærligheden i hinanden er på det seneste gået højt, og flere medier, heriblandt People, tolker det fingerflettende billede, som at de nu bekræfter forholdet for offentligheden.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
Kourtney Kardashian har ikke selv skrevet nogen tekst til billedet, men 45-årige Travis Barker har selv skrevet et hjerte som kommentar til billedet, og han har også selv delt billedet i sin story, hvor han har tagget Kourtney Kardashian.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: MEGA)
Rygterne om, at de skulle være et par, blev især tændt, da de eftersigende skulle have været på en afslappende tur sammen til Palm Springs, hvor Kris Jenner har et hus, som Kardashian-familien ofte bruger som feriehjem.
Tilbage i 2019 gik rygterne også om, at de skulle være et par. Det var Travis Barker dog rimelig hurtigt til at afkræfte.