Kendte20. november 2023

Efter hjælp fra "Kender du typen": Jencel har solgt huset

Maria og Pelle Peter Jencel er kommet af med villaen i Brønshøj. Nu går turen til Christianshavn
Maria Jencel og Pelle Peter Jencel på den røde løber ved TV2 Echos awardshow EchoPrisen i K.B. Hallen København torsdag den 30. marts 2023. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Maria Jencel og Pelle Peter Jencel solgt huset i Brønshøj.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det var et kapløb mod tiden, da Pelle Peter og Maria Jencel i begyndelsen af oktober satte deres 180 kvadratmeter store villa i Brønshøj til salg.

Parret havde fået en mulighed, de ikke kunne afslå: At flytte ind i selvsamme andelsforening på Christianshavn, hvor Maria er opvokset, og hvor hendes forældre fortsat bor.

Og nu er det lykkedes.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-20/microsoftteams-image-18.png
Veksøvej 73 er nu solgt.
 Foto: SE og HØR

SE og HØR forsøgte forgæves tidligere i dag at få salget bekræftet af mægler, efter salgsannoncen er forsvundet fra Homes hjemmeside, men kan ved selvsyn konstatere, at der nu står "solgt" på "til salg"-skiltet.

Salget er endnu ikke tinglyst, og derfor er salgprisen endnu ukendt. Jencels forlangte 8,5 mio. kr., da de satte huset på markedet, men barberede lynhurtigt 500.000 kroner af.

Selv gav de 8 mio. kr. for hele herligheden og har efterfølgende sat et snedkerkøkken ind.

Effektivt PR-arbejde

Maria har flere gange spredt budskabet om hussalget på sine sociale medier, og parret fik da også hjælp fra Pelle Peters arbejdsplads DR, da de sammen medvirkede i podcasten "Du kender typen", hvor både Pelle Peter og Anne Glad talte varmt om villaen.

– Hvis du vil købe en helt vidunderlig villa i ret god stand med stor have, og egern i træerne, så skynd dig, sagde Pelle Peter Jencel, der herefter beskrev parrets hjem i Brønshøj som en blanding mellem noget fra en musikvideo og en bondegård.

Vært på podcasten, Anne Glad, brød derefter ind:

– Man kan gå ind i Home og søge på Veksøvej 73 og så kan man se nogle fine billeder af denne her smukke smukke villa, så skynd jer at gøre det.

Sekvensen er senere blev redigeret ud af udsendelsen, fortalte Statsradiofonien fredag i en pressemeddelelse.

– Den 31. oktober 2023 medvirkede parret Maria Jencel og Pelle Peter Jencel i et afsnit af podcasten ”Du Kender Typen” om deres forbrug og privatøkonomi. Parret fortalte blandt andet om deres flytteplaner og igangværende hussalg, men efter publicering af afsnittet er en sekvens redigeret ud, hvor værten roste huset og eksplicit henviste til boligannoncens placering på nettet, lyder det fra DR.

Sponsoreret indhold