Kendte14. februar 2022

Efter kærlighedserklæring til Kim: Slut mellem Julia Fox og Kanye West

Skuespillerinden, der siden årsskiftet har været involveret i en stormfuld romance med ”Ye”, har nu slettet samtlige opslag, der har noget med den kontroversielle rapper at gøre
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det skulle angiveligt være helt slut mellem den 32-årige Julia Fox og den 44-årige Kanye West – nu blot kendt under kunstnernavnet ”Ye”.

Det skriver Daily Mail.

Bruddet kommer efter Kanyes vanvittige amokløb på de sociale medier.

Over weekenden har han postet memes og mystiske billeder, ligesom han angriber Pete Davidson, der som bekendt under stor tabloid bevågenhed danner par med Kim Kardashian – Kanyes ekskone og moren til hans fire børn.

Søndag likede Julia Fox pludselig et opslag fra Kim Kardashian – og således lader det til, at ”Uncut Gems”-stjernen har skiftet side i den ”Civil War”, som West erklærede med et photoshoppet billede af ”Captain America”-plakaten.

Artiklen fortsætter under billederne:

https://imgix.seoghoer.dk/kkw.png
 Foto: Instagram

Det er dette opslag, som Julia Fox skulle have sendt et like efter.
(Foto: Instagram, Kim Kardashian)

https://imgix.seoghoer.dk/mega822016_001_2.jpg
 Foto: MEGA

Forholdet holdt ikke længe - ikke engang helt til Valentinsdag. (Foto: MEGA)

I samme åndedrag har den mørkhårede skønhed – der siden nytårsdag har datet Donda-musikeren – slettet alle opslag, der har noget med ham at gøre.

Kanye ”Ye” West, som har været ærlig omkring sine kampe med diagnosen bipolar lidelse gennem flere år, skrev i et af sine talrige ”rants” over weekenden, at han ”ville ønske, han var sammen med sin kone lige nu”.

Samtidig påpeger medier som Daily Mail, at det ellers meget paparazzi-venlige stjernepar ikke er levet set sammen i flere dage – og selvom det lyder både fornuftigt og almindeligt, så er det ret så særpræget for Fox og West, der elsker spotlyset.

Angriber kollegaer og Kim

Bruddet kommer desuden efter flere ugers intense opslag fra Kanye, der ytrer sig i versaler og voldsomme vendinger – både mod ekskonen Kim, hendes nye flamme Pete Davidson og sågar kollegaer i branchen.

Og det er ikke just søde ord, rapperen har sendt i retning af sin eks. Han har blandt andet påstået, at Kimmy K har anklaget ham for at være på stoffer og stjæle, ligesom han også mener, at han blev udelukket fra datteren Chicagos fire-års fødselsdag.

Hele konflikten, som man i dén grad må sige, at Ye og Kim tager i fuld offentlighed, er startet, fordi Kanye brokkede sig over, at hans ældste datter - den 8-årige North - er blevet aktiv på TikTok.

I opslaget har Kanye delt en række billeder af Kim Kardashian og parrets fire børn, som er fotos, der er taget i forbindelse med det store interview, Kim Kardashian netop har givet til det amerikanske modemagasin Vogue.

- Kære Gud, please bring vores familie sammen igen, skrev rapperen onsdag under en collage af billeder fra Kim Kardashians Vogue-covershoot.

Sponsoreret indhold