Kendte20. januar 2022

Efter Kanye-drama: Pete Davidson hyrer ekstra sikkerhedsvagter

Den 28-årige skuespiller og komiker har følt sig nødsaget til at skrue op for sikkerheden, efter han er begyndt at date Kim Kardashian. Niveauet er simpelthen et helt andet nu, lyder forklaringen angiveligt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Og disse plejer jo som regel at komme med en kæmpe skare af følgere og fans.

Alligevel er der nu tale om en helt ny type opmærksomhed omkring hans person, og det koster nu nogle flere sikkerhedsforanstaltninger.

Det fortæller kilder tæt på ”SNL”-stjernen til Radar.

Davidson har nemlig hyret flere sikkerhedsvagter, end dem han åbenbart er vant til at bevæge sig rundt med, når han færdes i hjembyen på Staten Island, i New York eller på besøg hos sin flamme Kim Kardashian i Los Angeles.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/kanyepete.png
 Foto: MEGA

Et lidt særligt trekantsdrama udspiller sig i Hollywood. Selvom Pete finder svineren fra Kanye "hylende morsom", så er han alligevel nødt til at skrue op for sikkerheden (Foto: MEGA)

Oprustningen af stærke mænd omkring Pete kommer ovenikøbet i kølvandet på Kanye Wests raptekst om at ville tæve ham. Dog er der ingen grund til at forbinde de to ting direkte med hinanden, lyder det.

- Pete er ikke utryg over Kanye, men han er bekymret over den massive fanbase, som Kanye har. Hans dedikerede lyttere kan godt høre en tekst og reagere på den, fortæller kilden, der fortsætter:

- Det er derfor, Pete nu bruger mere sikkerhed.

Et helt nyt niveau

Selv da Pete var forlovet med popstjernen Ariana Grande, var offentlighedens kendskab til ham stadig så relativt begrænset, at han godt kunne gå på gaden uden vagter.

Dengang skrev vi 2018, og Pete var stadig et relativt nyt castmedlem på den amerikanske ugerevy ”Saturday Night Live”.

- Men at date Kim er på et helt andet niveau i forhold til berømmelse. Pete er en superstjerne nu, og det kommer med en pris. Uanset hvor meget han forsøger at holde sig til jorden og bare hænge ud med vennerne, så er situationen en anden.

Kanye West – Kims eksmand, der for nyligt juridisk skiftede navn til det korte mundrette ”Ye” – slap forleden sin nye sang ”My Life Was Never Eazy” sammen med rapperen The Game, og heri ytrer han på vers med reference til et biluheld, han i 2002 var involveret i:

- God saved me from that crash/ Just so I can beat Pete Davidson’s ass.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega794608_003_1_0.jpg
 Foto: MEGA

Det kommer med en pris, når man finder sammen med en af verdens allerstørste stjerner. Det har Pete Davidson, der har flirtet meget offentligt med Kim Kardashian siden oktober - indset. (Foto: MEGA)

En – må vi gå ud fra – anden af Pete Davidsons tætte relationer fortæller til Page Six, at den slags preller af på den bestemt ikke humorforladte komiker.

- Pete synes, det er hylende morsomt, påstår kilden at vide om ham.

- Og ikke bare det her. Han synes det hele er sjovt. Han elsker det.

Sponsoreret indhold