Kendte10. december 2024

Efter kokainskandale: Sophie Elise Isachsens indtægt styrtdykker

En skandale rigere og flere millioner fattigere gik den norske influencer Sophie Elise Isachsen ud af 2023
Norske Sophie Elise Isachsen lagde et rimelig skelsættende billede på Instagram i 2023. Nu afslører skattelisterne, at hendes indtægt styrtdykkede det år.
Norske Sophie Elise Isachsen lagde et rimelig skelsættende billede på Instagram i 2023. Nu afslører skattelisterne, at hendes indtægt styrtdykkede det år.
 Foto: Andreas Fadum

LÆS OGSÅ: Sophie Elise taler ud om pillemisbrug: Afhængig af sovemedicin

Sophie Elise Isachsens indtægt er styrtdykket fra 5,1 millioner norske kroner i 2022 til under en million i 2023. Det viser skattelisterne fra 2023, der for nylig blev offentliggjort, ifølge mediet VG.

Sofie Steen Isachsen, som er den 29-årige influencers borgerlige navn, havde sidste år en indtægt på 854.000 norske kroner.

Meget er sket i influencerens liv det seneste år. I april blev hun mor for første gang. Sønnen Helmer har hun sammen med kæresten Vegard Jørstad.

Derudover endte Sophie Elise Isachsen i 2023 i noget af et stormvejr, da hun delte et foto af sig selv, en veninde der også var kæresten til den norske kronprinsesses søn og en pose hvidt pulver.

Det endte med, at Sophie Elise Isachsen måtte droppe jobbet hos Norges svar på DR, NRK, hvor hun havde en podcast.

Senest har hun i podcasten, der bærer hendes eget navn, talt ud om et tidligere pillemisbrug, og hvordan hun blev afhængig af sovemedicin.

Sponsoreret indhold