Efter kræftforløb: Clem Burke er død

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk smider 18,5 mio. kr. for herskabslejlighed på Frederiksberg
Blondie-trommeslageren Clem Burke er gået bort i en alder af 70 år.
Det sker efter en lang kamp mod kræft, som han har holdt privat.
Det skriver rockgruppen i et opslag på Instagram.
- Det er med dyb sorg, at vi meddeler nyheden om vores elskede ven og bandkammerat Clem Burkes bortgang efter en privat kamp mod kræft.
- Clem var ikke bare en trommeslager; han var Blondies hjerteslag. Hans talent, energi og passion for musik var uovertruffen, og hans bidrag til vores lyd og succes er umådelige. Ud over sit musikerskab var Clem en inspirationskilde både på og uden for scenen. Hans livlige ånd, smittende entusiasme og bundsolide arbejdsmoral rørte alle, der havde det privilegium at kende ham, lyder det.

Clem Burke blev Blondies trommeslager i 1975, kort efter gruppen blev dannet, og han har spillet med på alle bandets sange.
Udover at være trommeslager for det amerikanske rockband nåede han at spille med andre store navne som Iggy Pop, Bob Dylan og Ramones.
- Vi udtrykker vores dybeste medfølelse til Clems familie, venner og fans rundt om i verden. Hans arv vil leve videre gennem den enorme mængde musik, han skabte, og de utallige liv, han rørte ved. Mens vi navigerer i dette dybe tab, beder vi om privatliv i denne svære tid. God fart, Dr. Burke, lyder det fra Blondie.