Kendte8. februar 2024

Efter kritik om CO2-udledning: Taylor Swift sælger ét af sine privatfly

Taylor Swift har tilsyneladende taget konsekvensen af den kritik, der har været omkring hendes mange privatflyvninger
Taylor Swift performs as part of the "Eras Tour" at the Tokyo Dome, Wednesday, Feb. 7, 2024, in Tokyo. (AP Photo/Toru Hanai)
Taylor Swift smiler formentlig hele vejen til banken, efter hun ifølge flere internationale medier har solgt sit ene privatfly.
 Foto: Toru Hanai/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Travis Kelce svarer på rygter om Taylor Swift-forlovelse

Det pyntede ikke ligefrem på CV'et, da det kom frem, at Taylor Swift er den kendis, der udleder absolut mest CO2.

Med sine mange private flyveture udleder sangerinden lige så meget CO2, som knap 1200 gennemsnitlige personer gør til sammen.

I årevis har hun derfor været på radaren hos den 21-årige collegestuderende, Jack Sweeney, der har dedikeret sig til at kortlægge kendissers private flyrejser - og udstille dem på de sociale medier.

Det lader dog til, at Taylor Swift har taget kritikken delvist til sig.

For ifølge flere internationale medier, heriblandt New York Post, har hun nemlig valgt at skille sig af med sit privatfly - det ene ud af to vel at mærke.

Den 34-årige hitmager har eftersigende solgt hendes Dassault Falcon 900LX til et bilforsikringsselskab. Salgsprisen er ikke blevet offentliggjort, men et helt nyt fly af samme slags koster omkring 44 millioner dollars.

Dette betyder dog ikke, at Taylor Swift fremover må hoppe på toget, når hun skal transporteres steder hen. Hun kan nemlig stadig gøre brug af sit andet privatfly Dassault 7X, der er en smule større, end flyet hun netop har skilt sig af med.

Forleden kom det frem, at sangerindens advokater truer med et sagsanlæg, hvis Jack Sweeney ikke holder op med at udstille hendes flyrejser på de sociale medier. De mener nemlig, at det krænker stjernens privatliv og truer hendes sikkerhed.

I mellemtiden er Taylor Swift langt fra den eneste kendis, der har været i krydsilden for sine private flyveture.

Sponsoreret indhold