Efter Lise Nørgaards død: Stor mystik om tv-program

Komponisten Bent Fabricius-Bjerre, politikeren Uffe Ellemann-Jensen og visesangeren Povl Dissing.
Tre store personligheder, der alle har mistet livet, og som alle fik muligheden for at give deres sidste ord i TV 2-programmet "Det sidste ord".
Søndag aften trak Matadors moder, Lise Nørgaard, sit sidste åndedræt.
Det er dog endnu uvist, om der kommer et afsnit dedikeret til journalisten og forfatteren, der blev imponerende 105 år.
SE og HØR har forgæves forsøgt at få svar på dette af TV 2, men tv-kanalen oplyser, at de ingen kommentarer har til sagen.

Heller ikke Mikael Berthelsen, der interviewer de store personligheder i programmet, har udtalt sig i sagen.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra den tidligere programchef på radiokanalen Radio24syv, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Og derfor må tiden altså for nu vise, hvorvidt der i den nærmeste fremtid kommer endnu et afsnit af portrætserien - denne gang med Lise Nørgaard i hovedrollen.
Hun døde efter kort tids sygdom sent søndag aften.