Efter massiv nedsmeltning: Nu siger Dennis Knudsen undskyld
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen amok på Molslinjen
Det gik heftigt for sig, da den 60-årige kendisfrisør Dennis Knudsen ikke kunne få lov til at komme ombord på Molslinjen i Aarhus fredag aften.
Knudsen fik nemlig nej til at komme med på færgen, da han ifølge personalet ankom for sent, selvom han havde købt billet.
Derfra gik det stærkt, og Knudsens temperament tog over.
Optrinnet resulterede blandt andet i, at stjernefrisøren fik skubbet til en "meget ubehøvlet ung mand", sparkede til et bord, hev i ledninger, så computere væltede på gulvet, hev en bom af og var sågar også tæt på at køre en kvindelig ansat over.
Alt det har nu fået Knudsen til at forfatte en undskyldning, som han har delt med sine følgere på Instagram.
– Jeg fik en nedsmeltning, og jeg var presset til det yderste. Og det har intet at gøre med, om jeg er kendt eller ej, vi kan alle blive presset til det yderste, og det er selvfølgelig dybt beklageligt, at jeg reagerer sådan, UNDSKYLD!!, skriver han og fortsætter:
– Livet går videre, og vi har det alle godt her i sommerhuset. Go søndag til jer alle, knus Dennis'.
Se hele opslaget her: