Kendte4. juni 2021

Efter mulig kæresteafsløring: Trækker Sarah Bro i land?

Det er ikke mange uger siden, at den 25-årige OL-svømmer afslørede, at hun havde et godt øje til en bestemt mand. Men er det mon stadig sådan det forholder sig?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da svømmestjernen for lige godt en måned siden var gæst i podcasten ”Hjerteflimmer for voksne”, hvor navnesøsteren Sara Bro er vært, blev der ikke ligefrem sparet på hverken afsløringer eller detaljer om kærlighedslivet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sarah_13.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Foto: Mikael Rieck

I DR-podcasten tager gæsterne hver uge et kærlighedsspørgsmål med. Og for den i dag pensionerede svømmer handlede dilemmaet om at turde kaste sig ud i kærligheden igen. Noget, som umiddelbart var lykkedes for Sarah Bro:

- Jeg er endelig nået til et punkt i mit liv, hvor jeg faktisk er blevet rigtig glad for en. Og det er efter et meget traumatiserende heartbreak, forklarede svømmeren til værten Sara Bro, ekspert Jytte Vikkelsøe og medgæst Adam.

Om personen aldrig vandt svømmerens hjerte, eller om et muligt forhold er brast, er ikke helt til at blive klog på.

I hvert fald er det tydeligt, at hun er single:

- Jeg har ikke nogen kæreste, så det er bare mig, der har det dejligt, lyder det fra Sarah Bro, da SE og HØR møder hende på den røde løber til Danish Beauty Awards i Tivoli Congress Center.

- Jeg er i hvert fald bare mig, så må vi se, hvad det bliver til, forklarer svømmeren videre og fortæller, at hun har mødt et menneske, der ”møder hende i øjenhøjde”, men at hun på nuværende tidspunkt ikke er sikker på, hvad fremtiden bringer.

Sponsoreret indhold