Kendte8 timer siden

Efter næsten 16 år på Go´ morgen Danmark: Ida Wohlert stopper som vært

Ida Wohlert stopper som vært på Go´ morgen Danmark
Ida Wohlert er fortid på Go´ morgen Danmark. 
Ida Wohlert er fortid på Go´ morgen Danmark.
 Foto: Hanne Juul

De seneste mange år har danskerne haft fornøjelsen af Ida Wohlert på Go´ morgen Danmark.

Men nu er det slut.

Det afslører hun i et opslag på Instagram.

- For mig er dagen i dag både en glædens dag og en sorgens dag. Jeg har valgt at stoppe på Go’ morgen Danmark, skriver hun og fortsætter.

- I næsten 16 år har jeg haft det store privilegium at stå op og sige go’ morgen til alle jer - det har jeg knuselsket. Hver eneste gang. Men efter flere end 7.260 interview har jeg brug for at udskifte den røde sofa med en anden taburet - så nu giver jeg stafetten videre.

Flere af medværterne på det populære morgenprogram reagerer på stoppet.

- Du er en stjerne. Og det bliver godt at prøve noget andet, skriver Lasse Sjørslev.

- kære Ida. Kæmpe stjerne. Ikke kun på skærmen men også som kollega. Det har været en stor inspiration at være kollega med dig. Du har altid haft journalistikken, grundigheden, nysgerrigheden og anstændigheden med hver morgen, du er gået på job. Jeg er vild med dig og vil savne dig, skriver Janni Pedersen i en kommentar til opslaget.

Ida Wohlert virker til at have styr på, hvad fremtiden bringer.

Hun fortæller nemlig, at hun glæder sig til at dele nyheden om fremtiden med offentligheden.

Sponsoreret indhold