Efter opsigtsvækkende foto: Jennifer Garner afviser rygte

Et ganske uskyldigt billede af den garvede skuespillerinde har fået internettet til at tro, at Jennifer Garner venter barn nummer fire.
I anledningen af halloween delte Garner nemlig et billede af sig selv og et græskar – og så et lidt mindre græskar.
Og det er altså det billede, der har sagt gang i rygtemøllen:
Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …
Men det lader til, at det opsigtsvækkende foto var ganske uskyldigt. I hvert fald forsøger Jennifer Garner nu at aflive rygterne om endnu en graviditet.
Efter flere følgere spørger, om der mon gemmer sig en mini-Jennifer i maven, svarer hun:
- Jeg er 48, jeg har tre sunde børn, og jeg er ikke – og vil aldrig blive – gravid. Den kan vi begrave, skriver hun til de mange følgere, der har kommenteret på græskarbilledet.
Jennifer Garner har tre børn sammen med eksmanden og skuespilleren Ben Affleck: Violet på 14, Seraphina på 11 og Samuel på otte.
Og der er altså ikke anledning til at tro, at der er en familieforøgelse i vente.