Kendte3. juni 2025

Efter rygter: Fortune Feimster bekræfter skilsmisse

Efter næsten et årti sammen og fire af årene som ægtefolk er forholdet mellem komikeren og skolelæreren nu officielt slut
Fortune Feimster and Jacquelyn Smith attend the Elton John AIDS Foundation Academy Awards Viewing Party, to celebrate the 97th Oscars Academy Awards in West Hollywood, California, U.S., March 2, 2025. REUTERS/Jeenah Moon
Fortune Feimster og Jacquelyn Smith er fortid efter ti år som par.
 Foto: Jeenah Moon/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kærligheden er stendød

Der har været rygter om det siden april, men nu er den altså god nok.

Komikeren Fortune Feimster skal skilles fra sin hustru, Jacquelyn Smith, som hun ellers har dannet par med i godt og vel et årti, hvoraf de fire har været som ægtefolk.

Det oplyser det nu tidligere par selv på sociale medier.

- Vi har sammen taget den svære beslutning at slutte vores ægteskab, skriver de i en fælles udtalelse på Instagram.

- Vi har været separeret i et lille stykke tid. Vi har begge to kæmpet med nogle svære helbredsproblemer i vores familier, så vi har ikke været klar til at tale om det, skriver de videre.

Fortune Feimster, der blandt andet er kendt fra "Last Comic Standing", og Jacquelyn Smith, der arbejder som klasselærer, mødte hinanden til et pride-event i Chicago tilbage i 2015.

De blev forlovet i 2018 og gift i 2020.

- Selvom vi er kede af, at dette kapitel slutter, så ønsker vi intet andet end det bedste for hinanden fremover, lyder det fra det tidligere par, som fortsætter:

- Vi fik ti år sammen, og der er så meget at fejre og kigge tilbage på.

Fortune Feimster og Jacquelyn Smith fik ingen børn sammen.

Sponsoreret indhold