Efter seks år: Peter Belli laver musik igen
Tilbage i 2017 gav den populære sangfugl Peter Belli en afskedskoncert. Her fortalte han fortalte publikum, at det var hans sidste koncert, for nu ville han hjem og sidde på sofaen.
Seks år efter har piben fået en anden lyd, og nu er han igen i studiet. Denne gang for at lave musik med sin søn Michel Belli.
Og de to er ikke kun tætte familiært. Det var nemlig også sønnike, der sammen med sit band “Den syvende søn” kunne opvarme til sin fars sidste koncert.
Det er da også med selvsamme band, at Peter Belli nu igen stiller sig bag en mikrofon. Det skriver Billed-Bladet, der citerer musikmagasinet GAFFA.
48-årige Michel Belli fortæller, at det var Peter Belli selv, der foreslog, at de to kunne synge en sang sammen på det nye album.
Det er blevet til nummeret “En sidste sang”, der har et meget rørende omkvæd.
– Der er altid en sidste sang, hvor vi siger farvel for sidste gang, lyder det blandt andet.
Selv om nummeret er nyt, er det dog ikke første gang at Peter Belli er brudt ud af sit opium. To år efter han gik på pension, var han også at finde på scenen til Zulu Awards. Men om han kommer med sønnike på scenen, vides ikke endnu.