Kendte8. juli 2021

Efter semifinale: UEFA åbner sag

En laserpen, buhen og fyrværkei under semifinalen betyder, at UEFA nu har åbnet en sag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-07-08_kl._07.25.40.png
 Foto: ITV Sport

Bølgerne på de sociale medier er gået højt, efter semifinalen mellem England og Danmark. Og flere beskylder de engelske fans for at opføre sig særdeles usportsligt.

Og nu meddeler UEFA, at de har åbnet en sag på baggrund af tre forskellige episoder under kampen.

En ting er brugen af laserpind, da målmandsmuren Kasper Schmeichel skulle forsøge at afværge Englands straffespark. Her dansede en lille grøn plet nemlig hen over hans øjne.

Det andet er, at de engelske fans buhede højt, mens Danmark sang deres nationalsang, hvilket UEFA kalder "forstyrrelser under nationalmelodien" og det tredje er brugen af fyrværkeri på lægterne.

- Der er blevet åbnet en disciplinærsag efter semifinalekampen mellem England og Danmark (2-1), der blev spillet den 7. juli på Wembley i London, skriver UEFA.

Flere danske spillere gjorde under kampen ifølge B.T. opmærksom på det. Jannik Vestergaard og Pierre-Emilie Højbjerg fortalte efter kampen, at de forsøgte at gøre dommeren opmærksom på det.

- Jeg så det ikke ved straffesparket, men jeg lagde mærke til det i første halvleg og så også, at Pierre gjorde dommeren opmærksom på det i løbet af anden halvleg, fortalte Jannik Vestergaard efter kampen.

Sagen bliver nu behandlet af UEFAs disciplinærudvalg. Forbundet har tidligere straffet brugen af laser med bøder i forbindelse med Champions League-kampe.

DailyMail skriver, at en talsperson fra Met Police siger, at de kigger på sagen om laserpenen i forhold til, om det er noget de vil efterforske.

Danmark måtte onsdag aften se sig slået af England på hjemmebanen Wembley.

Sponsoreret indhold