Kendte16. oktober 2023

Efter separationsbombe: Nu reagerer Will Smith

Will Smith er blevet "vækket" af sin kones afsløringer om deres ægteskab
Will og Jada Pinkett Smith har levet hver for sig gennem syv år.
Will og Jada Pinkett Smith har levet hver for sig gennem syv år.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

"Når du har været sammen med nogen i over halvdelen af dit liv, opstår der pludselig en følelsesmæssig blindhed. Du kan nemt komme til at miste følsomheden over for deres skjulte nuancer og subtile skønheder", skriver han.

Afsløringen om separationen kommer i forbindelse med Jada Pinkett Smith selvbiografi "Worthy", som udkommer den 17. oktober, og her er en af de mest opsigtsvækkende afsløringer altså, at hun har været separeret fra Will Smith siden 2016.

– Da vi kom til 2016, var vi blevet udmattet af at prøve. Jeg tror, at vi begge er fanget i fantasien om, hvad vi tror, at den anden person skal være, sagde hun under et interview med People.

I interviewet fortæller Jada Pinkett Smith også, at hun tidligere har overvejet en skilsmisse, men det har hun aldrig haft helt lyst til at gennemføre.

– Vi lavede et løfte om, at der aldrig ville være en grund til at blive skilt. Vi vil arbejde os gennem hvad som helst. Og jeg har ikke været i stand til at bryde det løfte.

Will Smith fortæller, at hans kones afsløringer "vækkede ham", og at han opfatter hende som mere "modstandsdygtig, klog og medfølende, end han havde troet".

Jada Pinkett Smith sagde under interviewet, at parret prøver at finde ud af, hvordan de skal komme videre i deres ægteskab.

Sponsoreret indhold