Kendte4 timer siden

Efter sexismesag: Tv-kendis tager The Antonelli Orchestra til nåde

Spillejobs har ikke hængt på træerne for The Antonelli Orchestra, efter bandets kalif Claes Antonsen blev "cancelled" i DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen"
The Antonelli Orchestra, Charlotte Bøving
Det er endnu uvist, om Claes Antonsen vil være på scenen til Charlotte Bøvings arrangement.
 Foto: Aller Media

LÆS OGSÅ: CLAES ANTONSEN EJER STADIG BANDET

Siden DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen" har Claes Antonsen og The Antonelli Orchestra ikke haft travl - i hvert fald ikke med at spille musik.

Chefen for ensemblet stod frem og indrømmede sin skyld, efter en delvist anonymiseret udgave af ham i bedste sendetid blev beskyldt for at have krænket sangerne Mathilde Falch og Katinka Bjerregaard i TV2-programmet "Toppen af popen".

Herefter mistede Claes og hans band det ene spillejob efter det andet, hvor det mest bemærkelsværdige er, at rytmetjansen i "Vild med dans" også blev revet væk.

Nu har tv-lægen Charlotte Bøving dog besluttet at tage The Antonelli Orchestra til nåde. Det skriver Ekstra Bladet.

Til oktober står hun igen i spidsen for arrangementet Kvindeforum, som løber af stablen i Varde, og her skal det skandaleramte band altså stå for noget af underholdningen.

Bøving fortæller til avisen, at hun har ligget søvnløs over, om det nu også var en god idé at booke The Antonelli Orchestra, men hun har altså besluttet sig for at gøre det.

Kendislægen ved dog ikke, og den sexismeanklagede bandchef melder sin ankomst til Kvindeforum.

- Hvorvidt Claes kommer eller ej, kan jeg ikke sige noget om endnu. For jeg ved det simpelthen ikke. Men der er ingen tvivl om, at det har været en hård omgang for ham. Men jeg vælger at holde fast i bookingen, fordi jeg stiller spørgsmål til, hvor længe bandet skal bøde, før de har bødet nok, siger Charlotte Bøving til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold