Efter shitstorm: Nu hylder Austin Butler endelig ekskæresten Vanessa Hudgens
Ni år.
Det er så lang tid, Austin Butler og Vanessa Hudgens nåede at danne par, inden de gik fra hinanden tilbage i 2020.
Siden da har ingen af parterne udtalt sig synderligt meget om deres brud, men rygterne lyder, at de ikke ligefrem har været på talefod siden.
Nu har Austin Butler dog valgt at hylde sin berømte ekskæreste.
Det sker, efter han er endt i en lille shitstorm som følge af et interview med The Hollywood Reporter i sidste måned.
Her talte den 31-årige skuespiller om sin store succes og Oscar-nominering for sin rolle som Elvis i filmen af samme navn.
Han fortalte blandt andet, at han var ude og køre bil med "en ven" måneden inden, han blev bekendt med, at instruktøren Baz Luhrmann ville lave filmen.
I bilens radio blev der pludselig spillet en Elvis-sang, hvortil Austin Butlers "ven" skal have kigget på ham og sagt: "Du bliver nødt til at spille Elvis".
Austin Butler fortæller videre i interviewet, at han fortalte sin "ven", at det aldrig ville ske, men at "vennen" insisterede og sagde til ham, at han blev nødt til at få rettighederne til et manupskrift om den afdøde sanger.
- Måneden efter ringede min agent og sagde, at Baz Luhrmann ville lave en Elvis-film, lød det fra skuespilleren i interviewet i sidste måned.
Et interview, der hurtigt vakte opsigt blandt Vanessa Hudgens' fans, fordi hun helt tilbage i 2019 fortalte præcis den samme historie i talkshowet "Live with Kelly and Ryan".
Dengang fortalte hun, at hun og Austin Butler, der var kærester på daværende tidspunkt, kørte bil, da Elvis Presley-sangen blev spillet i radioen.
- Han havde lige farvet sit hår mørkt. Han er naturlig blond. Jeg kiggede på ham og så, han sang med, så jeg var sådan: "Baby, du bliver nødt til at spille Elvis".
I Austin Butlers interview blev Vanessa Hudgens navn dog ikke nævnt på nogen måde, fordi hun blot blev omtalt som hans "ven".
Noget, som har gjort mange af hendes fans vrede.
Om det er derfor, at han i et nyt interview nu er mere nøje omkring sin kreditering, vides ikke, men ikke desto mindre hylder han nu sin ekskæreste i Los Angeles Times.
- Jeg var sammen med min daværende partner. Vi havde været sammen så længe, og hun havde et slags clairvoyantisk øjeblik, så jeg skylder hende virkelig meget for at tro på mig, siger Austin Butler i interviewet.
34-årige Vanessa Hudgens og 32-årige Austin Butler dannede par i næsten et årti, før de gik fra hinanden i 2020.
Da Austin Butler i sidste måned refererede til Vanessa Hudgens som sin "ven", gik det hende tilsyneladende på nerverne.
I hvert fald hånede hun i sidste uge sin ekskæreste med den Elvis-accent, som han har tillagt siden filmen.
Det amerikanske medie Page Six lavede i hver faldt et instagramopslag, hvor en stemme coach fortæller, at den accent kan komme til at hænge ved hos skuespilleren for evigt.
Og så røg ekskæresten ellers til tasterne.
– Græder, skrev Vanessa kort og kontant til opslaget.