Kendte16 timer siden

Efter sms-skandale: Janni risikerer 1,5 års fængsel

Onsdag kom det frem, at Ree-familien endnu engang havde politianmeldt Janni. Og hvis anklagerne holder stik, kan Janni ende bag tremmer, vurderer ekspert
Ree-familien har politianmeldt Janni Ree.
Ree-familien har politianmeldt Janni Ree.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Janni nægter Karstens nye anklage

Janni og Karsten Rees skilsmisse udvikler sig konstant i en vildere og vildere retning.

Senest er Janni endnu engang blevet politianmeldt af Karsten Ree. Denne gang drejer det sig blandt andet om, at hun skulle have læst og kopieret Karstens private sms’er, mens han lå og sov, hvilket er et brud på paragraf 263 ifølge Straffeloven.

Og det er altså en forbrydelse, som kan ende med at putte Janni Ree bag tremmer. Det vurderer den profilerede forsvarsadvokat Mette Grith Stage overfor SE og HØR:

- Strafferammen er fra en bøde til halvandet år i fængsel, siger forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

Men for at der overhovedet er udsigt til, at Janni i fremtiden kan ende bag tremmer, kræver det dog én specifik ting.

Nemlig at anklagemyndigheden er i stand til at bevise, at Janni har skaffet sig uberettiget adgang til tekstbeskederne.

- Det afgørende er, om det er uberettiget, at man har skaffet sig adgang til hinandens sms'er eller mails, forsætter Mette Grith Stage.

Men fordi parret har været sammen i 11 år, så er det ikke en nem opgave, mener forsvarsadvokaten.

- Der kan blive et bevismæssigt problem for anklagemyndigheden i den her situation, fordi de har levet i et parforhold, siger hun.

Usandsynligt

Onsdag afviste Janni alle anklager til SE og HØR, men forklarede samtidig, at det i løbet af deres forhold har været helt normalt for dem begge at have adgang til hinandens mobiler. De har nemlig altid haft hinandens koder.

Ifølge Mette Grith Stage er dette en forklaring, der bakker op om, at Janni har haft en berettiget adgang til Karstens telefon.

Og hvis anklagemyndigheden er i stand til at bevise, at Jannis forklaring er sand, er sandsynligheden for, at Janni ender bag tremmer igen, derfor ikke særlig stor.

- Hvis det overhovedet er uberettiget, hvilket jeg umiddelbart tænker måske kan være svært at bevise, så tænker jeg, at vi formentlig er i den absolut nedre afdeling, afslutter hun.

Sponsoreret indhold