Efter spontan abort: Jessie J afslører graviditet
Jessie J jubler.
Sangstjernen venter nemlig sit første barn.
Det afslører hun på Instagram, hvor hun også viser sin voksende babybule frem.
Det er dog ikke med god ro i den voksende mave, hun deler den fantastiske nyhed.
For sidste år mistede hun sit barn i 21. graviditetsuge, og frygten for, at det skulle ske for hende igen, skygger for den glade ventetid.
- Jeg er så glad og skrækslagen over endelig at dele nyheden. Vær søde, skriver hun til videoen.
- For at være ærlig vil jeres pige bare gerne være grim og græde offentligt i et catsuit, mens jeg spiser en chokoladeovertrukken syltet agurk uden at nogen stiller spørgsmål, forsætter hun.
Stor sorg
I november 2021 fortalte hun omverdenen, at hun havde mistet sit ufødte barn halvvejs i graviditeten.
- I går morges grinede jeg med en ven og sagde: "Seriøst, hvordan skal jeg komme igennem min koncert i L.A. i morgen uden at fortælle hele publikum, at jeg er gravid?" I går eftermiddags frygtede jeg tanken om at komme gennem koncerten uden at bryde sammen...
- Efter at have været til min tredje scanning, hvor jeg fik besked om, at der ikke længere var noget hjerteslag, skrev hun dengang i det følelsesladede opslag.
Hun fortalte også åbent, at hun havde valgt at få et barn på egen hånd.
- Det er alt, jeg nogensinde har ønsket mig, og livet er kort. At blive gravid var i sig selv et mirakel og en oplevelse, som jeg aldrig nogensinde vil glemme, lød det dengang.
Nu smiler lykked imidlertid igen til Jessie J.