Kendte19 timer siden

Efter stormen: Nu kommer bogen om Jes Dorphs fyring fra TV 2

Samtalebogen "Efter stormen" mellem forfatteren og Jes Dorph-Petersen skal klarlægge, hvad der skete time for time, da værten blev opsagt under TV 2's sexismesag
Jes Dorph som vært på ”Alletiders Juleshow” i 2016. Fire år efter blev han afskediget i forbindelse med den store sexismeundersøgelse, der fandt sted på TV 2.
Jes Dorph som vært på ”Alletiders Juleshow” i 2016. Fire år efter blev han afskediget i forbindelse med den store sexismeundersøgelse, der fandt sted på TV 2.
 Foto: René Schütze

LÆS OGSÅ: Jes Dorph er "økonomisk belastet": Tigger om penge i mail

Både Jens Gaardbo og Jes Dorph blev fyret fra TV 2, da kanalen undersøgte sexisme på arbejdspladsen. Nu kommer sidstnævntes oplevelse af hele episoden i bogform.

"Efter stormen - dagbog fra 14 dage på Læsø", hedder den, og den er som titlen fortæller blevet til efter to ugers samtale mellem forfatteren Bo Østlund og Jes Dorph selv, mens de to er dykket ned i denne svære tid i Jes Dorph-Petersens liv.

Med forfatterens ord fandt de intense og følsomme samtalerne til bogen sted i oktober og november, "mens Jes stadig kæmpede for sit liv efter en nu mere end fire år gammel advokatundersøgelse om sexisme".

Udover baggrunden for fyringen vil Jes Dorph i bogen fortælle, hvad der skete time for time. Men bogen svarer også på en masse andet, lover forfatter Bo Østlund.

- Hvordan påvirker det et menneske at miste hele sin identitet, pludselig stå midt i orkanens øje og efterfølgende opleve, at man er blevet paria og uønsket i den verden, som tidligere havde betydet alt, og hvor man var en af landets mest kendte studieværter og tv-kendisser med et utal af hæderspriser bag sig, spørger han blandt andet.

- Og er der i virkeligheden også gaver i at blive blæst omkuld og udskammet som sexforbryder for en hel nation, mens man kæmper for sandheden, æren og lysten til at leve videre?

Jes Dorph-Petersen blev fyret fra sit job som vært på TV 2, efter en intern advokatundersøgelse konkluderede, at han skulle have udvist krænkende adfærd overfor to tidligere praktikanter på mediet.

Siden er han langtomt vendt tilbage til rampelyset, og i 2023 gik han i gang med at samle penge ind til at køre en retssag mod den advokat, som stod bag advokatundersøgelsen, Yvonne Frederiksen.

Jes Dorph har nemlig hele tiden hævdet, at Frederiksen både har "undertrykt åbenlyst relevante oplysninger" samt "undladt at interviewe personer" i forbindelse med advokatundersøgelsen, hvorfor han går efter en erstatning på 1,6 millioner kroner.

Retssagen begynder denne måned.

"Efter stormen" udkommer i 2025. Udgivelsesdatoen er endnu ikke fastlagt.

Her i 2025 udkommer bogen med og om Jes Dorph-Petersen på Forlaget Heatherhill.
Her i 2025 udkommer bogen med og om Jes Dorph-Petersen på Forlaget Heatherhill.
 Foto: Lars Lindskov

Sponsoreret indhold