Kendte20. maj 2022

Efter turbulent forhold: Ønsker Chris Brown Rihanna tillykke med nyfødt?

Det var ikke just blot et lykkeligt forhold sangparret havde i sin tid. Alligevel ønsker han hende nu angiveligt tillykke med hendes nylige familieforøgelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chris-brown.png
 Foto: MEGA

Torsdag aften kunne det amerikanske medie TMZ breake, at den 34-årige sangerinde Rihanna og kæresten, A$AP Rocky var blevet forældre til en lille dreng.

En lille dreng, der angiveligt allerede kom til verden den 13. maj.

Men trods nyheden først ramte verden torsdag aften, så gik der altså ikke længe før lykønskningerne begyndte at rulle ind til parret, der har været sammen siden starten af 2020.

Herunder fra den 33-årige rapper og sanger Chris Brown.

Han kunne, blot en time efter TMZ breakede nyheden, dele teksten “tillykke” på sin story.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/chris_brown_0.jpg
 Foto: Instagram

Dette delte Chris Brown knap en time efter, TMZ kunne meddele, at Rihanna havde født. Han har siden slettet sin story. Foto: Instagram

Brown har dog siden slettet sin story, men det har ikke været spekulationerne til at være færre. For er det en lykønskning til ekskæresten Rihanna?

De to datede fra 2008 til 2009, men det var ikke just et lykkeligt forhold.

Brown formåede nemlig at banke Rianna gul og blå, hvilket efterlod ham med et polititilhold mod sangerinden.

Dengang lød det fra Rihanna, at hun ikke kunne “forestille sig aldrig at tale med ham igen”, men at hun også godt var klar over, at det var “farligt” forhold de to havde indledt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega344617_004.jpg
 Foto: MEGA

Chris Brown og Rihanna i 2007 under optagelserne til en musikvideo. Foto: MEGA

I 2012 kunne hun desuden under et interview med Oprah fortælle, at de to var blevet tætte venner igen, efter han fik hende indlagt på hospitalet med massive skader, efter hans voldelige overfald.

– Vi har genopbygget tilliden, og det er bare det. Vi elsker hinanden, og det vil vi nok altid gøre, lød det fra hende.

Ikke sidste gang

Siden overfaldet mod Rihanna blev verdenskendt i 2009, er listen over triste forhold for Brown desværre kun vokset.

I 2017 valgte hans tidligere kæreste Karrueche Tran at søge om at få et polititilhold mod ham, efter at han angiveligt truede hende på livet. Mens han så sent som i januar måned blev beskyldt for voldtægt begået mod en kvinde på en yacht i Florida.

Trods den plettede historie, så lader det dog til, at han og Rihanna er på god fod, selv om hun endnu ikke officielt har taget imod hans lykønskning på familieforøgelsen.

Sponsoreret indhold