Kendte26. august 2024

Efter voldsom kritik: Dennis Knudsen undskylder og sletter

Kritikken er haglet ned over Dennis Knudsen, efter han delte flere billeder af dyremishandling under en ferie i Thailand. Nu trækker kendisfrisøren i land
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
De Dennis Knudsen fik sin dom for vanvidskørsel, var SE og HØR på plads. Se det hele her i videoen!
 Video: René Schütze

LÆS OGSÅ: DENNIS KNUDSEN FÅR KRITIK AF KENDTE OG WAP

Flere kendte kritiserede offentligt Dennis Knudsen for under en ferie i Thailand at dele billeder af dyr, som lever under mishandlingslignende forhold.

To billeder på kendisfrisørens Instagram-profil viste både, at han og børnene poserede i en flod med en elefant, som de var ved at vaske. Et andet billede viste en hest, som tydeligvis havde flere sår og var ilde tilredt.

SE og HØR var tidligere i dag i kontakt med WAP (World Animal Protection red.), som var klare i spyttet og kom med en meget kontant opfordring til den danske kendis.

- Dennis Knudsen hurtigst muligt fjerne billederne fra Instagram, og i stedet hjælpe andre folk med ikke at falde i samme turistfælder, som det ser ud til at han har gjort her, sagde de til SE og HØR.

Det gav Knudsen dog ikke det store for, da SE og HØR forholdte ham kritikken fra WAP.

Dennis Knudsen
Det er blandt andet dette billede, som har fået kritikken til at hagle ned over Dennis Knudsen.
 Foto: Privat/Instagram

- Hvis jeg skal slette noget hver gang, at nogen mener, jeg skal slette mine opslag, så kan jeg jo ikke lave andet. Og jeg kan ikke lide, at andre skal diktere, hvad jeg deler på mine sociale medier, sagde han i et interview tidligere i dag.

Men nu har piben altså fået en anden lyd. Det sker altså efter, at SE og HØR har rettet henvendelse til Dennis Knudsen og præsenteret ham for kritkken fra WAP og flere kendisser på de sociale medier.

På sin Instagram-profil har Dennis delt et langt opslag, hvor han oplyser, at han har slettet de to billede med elefanten og den tydeligt sårede hest.

- Jeg er ked af hvis jeg har stødt mange af jer med at besøge et elefant reservat, hvor mange elefanter er fritgående og flere i fodringsbåse, skriver han om elefantbilledet.

Også den ilde tilredte hest knytter Knudsen en kommentar til

- Mine tre børn bliver begejstrede, da de ser en flok heste ride på stranden. “Vi vil også far, vi vil også far” og uden at tænke mig om, bliver de kastet op på den første og nærmeste hest ogg bliver trukket rundt i fem minutter, skriver Dennis og fortsætter længere nede i opslaget:

- Jeg rider i fem minutter, får taget et par billeder, og så er vi videre på strandturen. Jeg bliver sidenhen gjort opmærksom på, at hesten har et sår på maven, og den er for tynd. Dette var noget, jeg ikke selv havde lagt mærke til i farten. Man skal selvfølgelig ikke sætte sig op på en hest, der ikke har det godt.

Læs hele opslaget her:

Sponsoreret indhold